Og navnet er: Brøggeriet

23-03-2007 – Jyske vestkysten oplyser:

SØNDERBORG: Det er en dåb, der burde foregå i øl. Brøggeriet er bryggeriets navn, og det har taget tid at finde ud af, hvad værtshusbryggeriet, der til sommer åbner på Rådhustorvet, skulle hedde.

– Vi legede lidt med ordene, og så fik vi hjælp af en god ven. Jeg synes, navnet passer perfekt, siger Michael Kisling, der sammen med sin kone, Jette, og erhvervs-brødrene Claus og Hans Otto Ewers står bag bryghuset.

Navneproblemet skyldtes, at Bryghuset Sønderborg ikke var særlig mundret, og rettighederne til det ellers oplagte navn, Sønderborg Bryghus, ligger hos en ukendt ejer – måske en kommende konkurrent til Brøggeriet?

Michael Kisling bekymrer sig dog mere om sit eget bryggeri, der stadig satser på at skænke de første bryg fra egen fustage til sommer. Det forventes at det bliver den 1 juli 2007.

Den sidste Saltum vand

11-01-2007 – TV2 Finans oplyser:

Først røg Baldur og Rørkær. Nu har danskerne også snart drukket deres sidste hindbærbrus fra Saltum/Neptun.

Carlsberg har besluttet at stoppe sin produktion af discountsodavand på bryggeriet i nordjyske Saltum.

Når forbrugerne handler billige sodavand går de tilsyneladende uden om dem, Carlsberg producerer – i hvert fald har sodavand fra Saltum udviklet sig til en underskudsforretning;

– Vi må desværre konstatere, at de markedsmæssige forudsætninger har gjort, at vi har svært ved at konkurrere på markedet for discount sodavand. Vi fik i 2006 et driftsunderskud i Saltum og finder det ikke forsvarligt at fortsætte i et marked, hvor vi ikke har udsigt til at tjene penge”, siger Jesper Friis bestyrelsesformand for Saltum-Neptun Bryggeri og salgsdirektør for Off Trade i Carlsberg Danmark.

Senest om to år ventes produktionen at stoppe helt på det lille bryggeri i den nordjyske by Saltum, hvorved op til 40 ansatte mister deres job.

Carlsberg pointerer, at alle allerede indgåede aftaler om leverancer af de røde, grønne og gule sodavand frem til 2008 står ved magt.

Bryggeri i Kjellerup laver rekordøl

27-12-2006 – DR oplyser: 

Danmarks – så vidt vides – stærkeste øl vil fra marts næste år flyde fra hanerne i Duelund Bryglade i Kjellerup.

Samtidig bliver Duelund Bryglade landsdelens 11. mikrobryggeri og seneste skud på stammen af mikrobryggerier, der i disse år pibler frem over hele landet.

Kjellerupbryggeriet vil slå sig op på rigtigt stærke, russisk inspirerede øltyper – kaldet knark.

– Knarkøl er sorte, stærke, søde og balanceret med lidt bitterhed. Og det sjove ved øllen er, at folk der normalt ikke er så glade for øl, faktisk er meget begejstrede for knarken, siger brygger og administrerende direktør for Duelund Bryglade, Poul Højlund.

Duelund Bryglades startbudget er på omkring en million kroner, og det foreløbige mål har været at supplere den nuværende aktiekapitalen i bryghuset ved at sælge 50 aktier a’ 5000 kroner inden i morgen, og det mål er nået.

Aktionærerne kommer fra både Kjellerup-egnen og blandt andet Silkeborg, Hjørring og Grenå.

– At købe en aktie i et bryggeri er ligesom at købe en fodboldaktie. Det er noget, man gør, fordi man synes, det er sjovt, siger brygger og administrerende direktør for Duelund Bryglade, Poul Højlund.

Han mener, der er plads til Duelund Bryglade på ølmarkedet herhjemme, selvom der allerede er ti andre mikrobryggerier her i landsdelen.

Bryggerier vil teste specialøl

5-06-2006 – TV2 Nyhederne oplyser:

Specialøl er en luksusvare, som forbrugerne skal kunne stole på. Derfor lancerer mikrobryggerierne nu et nyt kontrolmærke, der skal sikre kvaliteten af øllet.

Franske vine har det. Chiantivine har det. Økologiske fødevarer har det. Og nu skal danske specialøl også have det: Et kontrolmærke, der garanterer kunderne, at øllet er brygget efter forskrifterne.

Efter sommerferien lancerer et hold af de førende danske mikrobryggerier en ny mærkeordning, der garanterer kunderne, at de gyldne dråber er lavet på ordentlig manér.

– Folk vil ikke betale 40 kroner for en flaske øl, hvis den hver anden gang smager surt. Derfor laver vi nu en minimumstandard, der sikrer, at den tekniske kvalitet af øllet er i orden, så forbrugerne får en god oplevelse, siger bryggeridirektør Anders Kissmeyer fra Nørrebro Bryghus, der er en af initiativtagerne til den nye kvalitetskontrol.

Nu skal der brygges i Indslev

22-02-2006 – Torsdagsavisen i Ejby oplyser:

Fredag i sidste uge tilsatte brygmester Stadler og brygger Rasmussen humle til det første bryg i Indslev Bryggeri.
– Vi øver os i første omgang på et lille anlæg, hvor vi kun bruger 8 kg malt i stedet for de 300 kg, der gør til hvert bryg i det store anlæg, siger brygmester Stefan Peter Stadler -.øllet fra Indslev skal nemlig være af den bedste kvalitet, og det kræver fingerspidsfornemmelse hos brygmesteren, som oplyser, at der er mange detaljer at tage hensyn til, når der skal brygges øl.
Lige fra kornets beskaffenhed over den rette indstilling af maltkværnen, til findeling af humlen foruden en hel del andre hemmeligheder, som brygmesteren beholder for sig selv.

Håndbryg

Stefan Peter Stadler begyndte sin uddannelse som brygmester i Hofbrauhaus München i 1975. I de seneste 12 år har han været brygmester på Harboe Bryggeri.
Nu er han flyttet til Vestfyn, og satser på at brygge godt øl på det lille bryggeri i Indslev.
– Det bliver det, vi kalder håndbrygget øl, og det smitter af på smagen, garanterer han.
Brygger Anders Busse Rasmussen, der netop er blevet færdig som jordbrugsøkonom fra Landbohøjskolen, har købt bygningerne, der i de senere år ikke har været brugt som bryggeri.
Indtil for nylig var de som bekendt rammerne om Fyns Kunsthus.
Nu flytter han ind i stuehuset ved siden af bryggeriet, som hans oldefars broder grundlagde i 1897.

Hvedeøl

De gængse danske pilsnerøl brygget på byg smager ifølge brygmester Stadler stort set ens. Så dem vil de ikke brygge i Indslev.
Her skal der brygges hvedeøl eller Weissbier, som det hedder i Bayern, og foreløbig er Indslev Bryggeri det første danske bryggeri, der udelukkende brygger hvedeøl.

– Der er ikke den store tradition for at brygge hvedeøl her i landet, men til gengæld bliver der importeret meget af det, siger brygger Rasmussen, som satser på at få hvedeøllet fra Indslev Bryggeri ud over hele landet, enten som fadøl på fustager eller som flaskeøl.
– Vi skal ud så bredt som muligt. I første omgang til restauranter og cafeer over hele landet. I den nye Middelfart Kommune vil man også kunne finde vores øl i dagligvarebutikkerne. Desuden får vi en butik på bryggeriet her i Indslev, siger bryggeren.
I butikken i Indslev vil man, foreløbig som det eneste sted i landet, kunne købe en anden specialitet, nemlig stakit-øl i treliters flasker.
– Så kan man godt dele en øl, siger brygmester Stadler.

En af dagene gør de i gang med at brygge øl i større mængder i Indslev. Datoen for åbningen af bryggeriet er fastsat.
Det bliver den 21. april. Og det bliver fødevareminister Hans Chr. Schmidt, der til den tid klipper den røde snor.

Vild med Øllets historie

5-10-2005 – Fyens Stiftstidende oplyser den 4 oktober 2005 af Brian Ravn.

AARUP: Lad dette være en advarsel til alle, der har onkler, der samler på dette eller hint. Det kan smitte noget så vederstyggeligt.

Det var i hvert fald, hvad der skete for 34-årige Finn Hansen, da han for 11 år siden stak snuden ned i sin onkels samling af øletiketter.

– Han var helt vild efter at vise mig sin samling, fordi han havde nogle etiketter med lokale, vestfynske motiver. Og det må jo på en eller anden måde have fået tag i mig, siger Finn Hansen og slår ud med armen i sit lille rækkehus på Fuglebakken. Her er skuffer og mapper proppet til bristepunktet med etiketter. I alt 21.400 forskellige af slagsen. Og så er der jo alle dubletterne. Så der er lidt at bytte med, hvis noget spændende skulle vise sig.

– Jeg er medlem af to samlerforeninger. Dels Samlerforeningen FORT, der er opkaldt efter et gammelt bryggeri, og så Skandinavisk Bryggerisouvenir Samlerforening, som vi for nemheds skyld bare kalder SBS. I begge foreninger holder vi hvert år en række byttestævner, så der er mulighed for at se, hvad de andre har, forklarer Finn Hansen.
Samler kun på danske. På disse messer bytter og sælger samlere fra ikke bare hele Danmark, men også Norge, Sverige og Tyskland.

Han samler selv udelukkende på danske etiketter.

– Men jeg siger da ikke nej til udenlandske. De kan jo altid byttes videre, siger Finn Hansen, der har noteret sig, at interessen for øletiketter – ligesom interessen for øl – er opadgående.

– Vi oplever i hvert fald, at der er ved at komme mere økonomi i at samle på etiketter. På auktioner på internettet er det ikke unormalt, at folk er villige til at betale mere end 500 kroner for en enkelt etiket. Jeg har oplevet, at en enkelt etiket gik for 1200 kroner på en auktion til et byttestævne, fortæller Finn Hansen, der har et godt bud på hvilke af hans etiketter, der er de mest værdifulde.

– Jeg har to etiketter fra cirka år 1900 fra Bryggeriet Bispebjerg. Jeg har ingen ide om, hvad de er værd, og det interesserer mig heller ikke. For de er slet ikke til salg, siger Finn Hansen, der er vidende om, at der eksisterer etiketter tilbage fra cirka 1870.

Frimærker for dyre

– Men de er selvsagt meget svære at få fat i. For der er i sagens natur meget få af dem i omløb, nævner Finn Hansen.
Som han sidder der ved bordet med mapperne slået op og en lup i hånden, så kommer man uvilkårligt til at tænke på en frimærkesamler.

– Det samlede jeg faktisk også på engang. Men det var lidt for dyrt. Men princippet er det samme, siger han og slår op i sin mappe på en side med det, der for den utrænede er 26 ens etiketter fra Vestfyns Bryggeri i Assens.

Små forskelle

– Men det er så her, luppen kommer ind i billedet. For der er marginale forskelle på dem alle sammen. Forskelligt tryk eller nogen gange hvis man er heldig, så kan man få fat i nogen med trykfejl på. Dem er bryggerierne nu sjældent så glade ved at aflevere, smiler Finn Hansen, der får en del af sine etiketter ved at skrive rundt til bryggerierne.
En stor del af Finn Hansens samling består af etiketter fra specialøl – eller rettere special-etiketter.

– Det var meget populært en overgang. Alle foreninger med respekt for sig selv fik lavet egne etiketter, og det er naturligvis guf for os samlere. Desværre gør man ikke så meget i det længere, siger Finn Hansen og sender et kærligt blik til en etiket med trykket “brygmesterens sidste bøvs”.

Også lokalhistorie

– Den lavede de ansatte på Vestfyens Bryggeri, da deres chef igennem mange år, Bent Bach Sørensen, stoppede som brygmester. Den slags er sjove at have, siger Finn Hansen.
For det handler nemlig ikke bare om etiketter.

– Det er jo en hobby, hvor man kommer rundt i de forskellige bryggeriers historie. Derfor interesserer jeg mig også mest for de fynske. Så det handler også om at søge i de lokalhistoriske arkiver og finde nogle bøger om området. Der har været to bryggerier i Aarup. Et i Fredensgade 1, Aarup Bryggeri – og et ude i Etterup ved siden af Gribsvad Kro. Begge bryggerier lukkede i 1913, men jeg har desværre ikke kunnet finde ud af ret meget om dem. For jeg har kun nogle få navne at søge oplysninger på. Desværre, siger Finn Hansen.