Lille bryghus vil sælge øl til hele DK
15-12-2005 – P4 Fyn oplyser:
Hele Danmark skal drikke fynsk øl og omsætningen skal fordobles, hvis det står til Mikro-bryggeriet Midtfyns Bryghus a/s.
Bryggeriet har ændret på deres ledelse. En af grundlæggerne Michael Hansen har solgt sine aktier til speditør Preben Bladt. Hvorfor vil ledelsen gerne holde for sig selv.
Bryggeriets anden grundlægger Søren G. Andersen beholder sin aktiemajoritet på 51 og satser nu på hele Danmark.
– Det bliver grundlæggende de samme produkter, og det skal foregå med en ny partner på salgssiden. Vi regner med at vi kan fordoble omsætningen næste år, siger Søren Andersen.