Kategoriarkiv: nyt

Rema 1000 har 13-doblet salg af dansk coladrik

Rema 1000 har 13-doblet salg af dansk coladrik


 04-04-2025 af: DR Nyhederne

Den danske coladrik med sloganet “Sig jolly til din cola!” vinder frem på bordene.

I marts er salget af Jolly Cola i hvert fald 13-doblet i Rema 1000 sammenholdt med samme periode sidste år, skriver Jonas Schrøder, der er direktør for kommunikation og ansvarlighed, i supermarkedskæden, på X.

Også dagligvarekæderne Coop og Fleggaard har oplevet markante stigninger, skriver B.T.

Til mediet har Thomas Lindegaard fra Bryggeriet Vestfyen, som brygger sodavanden, da også tidligere i marts sagt, at de aldrig har oplevet noget lignende.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan folk i lyset af Trump dropper amerikanske varer til fordel for andre alternativer.

Trumps eskapader fik dansk cola-mærke til at tænke, at “vi er nødt til at reagere på det”

Trumps eskapader fik dansk cola-mærke til at tænke, at “vi er nødt til at reagere på det”


09-03-2025 af: TV2 Danmark

Jolly Cola går i ny reklamekampagne i krig med USA. Den danske cola har én gang før slået sine amerikanske konkurrenter, men det er 60 år siden.

Mandag morgen triller tre busser ud på vejene fyldt med reklamer for en 66 år gammel dansk cola.

Yderligere 27 busser kommer til i de kommende uger forskellige steder i Danmark – alt som en konsekvens af den amerikanske præsident Donald Trumps kontroversielle meldinger på det seneste.

Det er Jolly Cola, der på denne måde er klar til at gå i direkte infight med USA, efter at mærket har haft medvind i den senere tid.

På reklamebannerne ses en amerikansk cowboyhat stillet over for en dansk klaphat og med budskabet: 0 procent USA, 100 procent dansk.

– Vi tænkte, at det her er vi nødt til at reagere på. Og så ligger det i Jollys dna at være modsvar til de globale colamærker, forklarer Thomas Lindegaard. Han er marketingchef på Bryggeriet Vestfyen, der i dag ejer Jolly-mærket.

Få dage efter Donald Trumps og vicepræsident J.D. Vances skænderi med Ukraines præsident, Volodymyr Zelesnkyj, for rullende kameraer i Det Hvide Hus igangsatte bryggeriet en markedsundersøgelse, og den bekræftede, at en del danske forbrugere er klar til at skifte colamærke som en konsekvens af Trumps eskapader.

– Vi fandt ud af, at den politiske forbruger har fået mere taletid, og det reagerer vi på, siger Thomas Lindegaard.

Største kampagne i nyere tid

Den kampagne, der nu går i gang, er den største satsning i Thomas Lindegaards tid som marketingchef på bryggeriet. Og det er langtfra tilfældigt, at det netop er Jolly, som står bag en reklamekampagne, der går direkte i konfrontation med USA.

Nede i kældrene under bryggeriet i Assens ligger noget af forklaringen. Her finder man brune flyttekasser proppet med historiske dokumenter, skilte og gamle VHS-kasetter med reklamefilm fra Jollys storhedstid.

Når Thomas Lindegaard taler om Jollys dna, har det at gøre med, at Jolly blev født i 1959 med henblik på netop at være en modvægt til amerikansk colas indtrængen. Først og fremmest Coca-Cola i en tid, hvor cola var næsten ukendt i Danmark.

Op gennem 1950’erne havde amerikanske politikere og embedsmænd kæmpet for at få fjernet en særlig dansk afgift på colaer, som gjorde Coca-Cola og andre colaer dyrere end andre sodavand, hvilket havde fået amerikanerne til at afstå fra at gå ind på det danske marked.

Journalistiske principper

TV 2 publicerer nyheder ud fra journalistiske principper om etik og balance. Det betyder blandt andet, at vi faktatjekker, interviewer kilder og altid forsøger at lade sagens parter komme til orde. Du kan læse vores etiske retningslinjer her. TV 2 er desuden tilmeldt Pressenævnet og følger de presseetiske regler.

Forlangte eneret til navnet cola

Enkelte fabrikker herhjemme forsøgte sig dog med danske versioner af cola, men så slog Coca-Cola hårdt igen.

Amerikanerne mente, at de havde eneret til begrebet cola, så da en mindre fabrik i København i 1952 lavede sin egen cola, trak Coca-Cola firmaet i retten. En kamp det danske mærke dog vandt.

Til gengæld vandt USA kampen for at få fjernet de særlige danske colaafgifter. Det skete i januar 1959, hvor et flertal i Folketinget bøjede sig for Coca-Cola.

Nu var det produkt, som nogen betegnede som ‘selve essensen af USA’, klar til et indtog i Danmark.

Men så gik de største danske bryggerier i gang med at forberede et modtræk.

I starten var der stor usikkerhed om, hvad colaen overhovedet skulle hedde. Navne som Ola cola, Quickly, Teddy og Inca var i spil.

Det endte med Jolly Cola – et navn med klare referencer til den eftertragtede amerikanske livsstil, som var på vej ind over Danmark.

Den første amerikanske burgerbar var åbnet få år forinden i Rødovre ved København. DSB kørte rundt med MY-lokomotiver, som General Motors i USA havde udviklet. Yankie Bar, som chokoladefabrikken Toms stod bag, er et andet eksempel på beundringen for USA.

Resultatet af det danske modtræk blev, at 18 danske bryggerier gik sammen om at producere Jolly Cola, og den var klar, da Coca-Cola kom til Danmark 1. juli 1959.

Jolly slap dog ikke uden begyndervanskeligheder. Smagen måtte justeres efter få uger. Men overordnet set var den en kæmpesucces, og det endte helt uhørt med, at et dansk colamærke klarede sig bedre end Coca-Cola. Det så man ikke i andre lande.

Jolly blev i begyndelsen produceret cirka 18 steder i Danmark. Hvor var angivet med et lille tal til højre. Eksempelvis kom nr. 15 fra Tuborg, nr. 23 kom fra Albani i Odense, og dem med nummer 28 kom fra Odin i Viborg.

En vis afmatning indtraf i løbet af 1960’erne. Men da USA gjorde sig uheldigt bemærket på den internationale scene, og i særligt grad fik kraftig kritik for sin rolle i Vietnamkrigen, begyndte mange – specielt på venstrefløjen – at boykotte Coca Cola. Da den ligeledes amerikanske Pepsi Cola forsøgte at komme ind i 1970, fik den i første omgang ikke et ben til jorden.

En skygge af sig selv

I dag er Jolly Cola en skygge af sig selv, og Coca Cola og Pepsi har for længst overhalet den. Skiftende reklamekampagner i de foregående år har ikke kunnet standse nedturen. Ikke før nu.

Carlsberg sprang fra for flere årtier siden, andre bryggerier lukkede, og i dag er det Vestfyen Bryggeriet i Assens, som alene sidder på Jolly Cola. Markedsandelen på colamarkedet er senest opgjort til blot én procent. Discountcolaen fra Harboe i Skælskør er langt større.

Allerede i 1989 konkluderede Jollys daværende marketingchef Hans Clausager i en artikel i Berlingske, at tiden som stor cola var forbi. Det skete med disse ord:

– En god Vietnamkrig ville være gefundenes fressen for os nu, lød det dengang.

Men så kom valget af Trump som præsident for anden gang. Og specielt det dramatiske skænderi fredag 28. februar, hvor den amerikanske præsident og hans vicepræsident i et to-mod-en-angreb for rullende kameraer nedgjorde Ukraines præsident.

Samme weekend meddelte Blågårds Apotek – en københavnsk café – på Facebook, at den ville skifte Coca-Cola ud med Jolly. Og nu kommer så Jollys landsdækkende kampagne.

Kan man sige, at I er 100 procent danske. I er jo ejet af et finsk bryggeri?

– Ja, Jolly er en dansk kulturskat og har altid været produceret her i Danmark. Endda også her i Assens siden 1959, da Jolly blev introduceret, siger Thomas Lindegaard.

Uklart hvor mange der boykotter

Det er endnu uklart, hvor meget boykotsnakken reelt flytter rundt på forbrugernes valg af cola. På Vestfyen Bryggeriet siger Thomas Lindegaard, at salget af Jolly Cola er steget 50 procent. Men når grundlaget er en markedsandel på 1 procent, er Jolly Cola stadig milevidt fra fordums styrke.

Hancock Bryggerierne i Skive har sin egen cola. Her siger direktøren Peter Nielsen:

– Nogle få har henvendt sig, men det er ikke sådan, at vi ligger vandret.

På Thisted Bryghus, som også har sit eget colamærke, lyder meldingen fra bryggeriets direktør Aage Svenningsen:

– Vi mærker ikke meget større omsætning af cola end tidligere og kommer ikke til at promovere vores cola i den nuværende situation.

Det har Harboe Bryggeri heller ikke planer om:

– Vi kommer ikke til at kaste os ud i særlige reklame- eller kampagnetiltag for at profilere specifikt på denne eller andre politiske situationer, oplyser salgsdirektør Ninalouise Rasmussen.

Harboe ønsker ikke at oplyse salgstal, men salgsdirektøren siger, at man får et stigende antal henvendelser fra forbrugerne.

Hos Carlsberg, der står for produktion af Coca-Cola til det danske marked, vil informationsmedarbejder Rasmus Bebe heller ikke ud med salgstal, der kunne vise, om Coca-Cola har tabt terræn. Men han siger:

– Selvom Coca-Cola er amerikansk af oprindelse, så er selve produktet i høj grad dansk og lokalt. Det produceres i dag på Carlsbergs bryggeri i Fredericia.

 

Tilbage på Vestfyen Bryggeriet er Thomas Lindegaard fuldt bevidst om, at det næppe er alle virksomheder, der kan få fordel ud af, at gå op mod USA i den nuværende situation.

– Jeg er ikke sikker på, at alle brands kunne gøre det. Men jeg synes, at vi har en identitet, så vi kan gøre det.

Kan man sige, at I prøver at skabe profit på en ulykkelig situation?

– Nej, det synes jeg ikke vi gør. Vi imødekommer en interesse, der er i markedet. Nu er folk begyndt at interessere sig for, hvor deres varer kommer fra. Derfor er det helt naturligt, at vi viser, hvad vi er.

Danmarks ældste familieejede bryggeri solgt til Unibrew

Danmarks ældste familieejede bryggeri solgt til Unibrew


03-05-2021 af: TV2 / Syd

Det sønderjyske bryggeri Fuglsang i Haderslev bliver fremover en del af Royal Unibrew A/S. Dermed slutter over 150 års bryggeritradition for familien Fuglsang.

Bye Bye Blackbird.

Fuglsang er ikke længere Danmarks ældste familieejede og -drevne bryggeri.

Familien bag det traditionsrige bryggeri er blevet enig med Royal Unibrew A/S om et salg af Bryggeriet Fuglsang A/S i Haderslev og Mineralvandsfabrikken Frem i Ribe.

– Vi er i familien nået frem til, at vi anser Royal Unibrew for det bedste match, når det gælder om at videreføre vores varemærker, siger Kim Fuglsang, der fortsætter som direktør for Sophus Fuglsang Export- Maltfabrik i Haderslev og Thisted.

I praksis betyder det, at Royal Unibrew overtager produktion, salg og distribution af alle produkter fra Bryggeriet Fuglsang og Mineralvandsfabrikken Frem. 

Dermed vil det også fremover være muligt at drikke en Fuglsang Black Bird.

Royal Unibrew har gennem flere år haft et samarbejde med Fuglsang, og bryggeriet passer godt ind, fortæller koncernen i en pressemeddelelse.

– Det er et stykke stolt Sønderjysk historie, vi i dag overtager. Det er vi selvfølgelig ydmyge over for, men vi glæder os til at kunne tilbyde alle vores kunder og de danske forbrugere et endnu større, alsidigt og spændende sortiment fra Royal Unibrew, siger Kasper Ryttersgaard Jacobsen, der er direktør for Royal Unibrews danske forretning.

Beholder bygninger og produktionen af malt.

Fuglsang Holding fortsætter med at eje bygningerne. Royal Unibrew lejer sig ind i lokalerne i Haderslev og Ribe.

Medarbejderne på de to bryggerier får tilbudt muligheden for at flytte over i en ansættelse hos Royal Unibrew A/S.

Kim Fuglsang indrømmer, at der har været mange følelser på spil, inden papirerne blev skrevet under.

– Man kan kun drive et lokalt bryggeri i fem generationer, når man er tæt forbundet med lokalsamfundet, restauratører og butikker.

– Vi er taknemmelige for den loyalitet, vores kunder har vist os igennem så mange år, fortæller Kim Fuglsang.

Kæmpe bygning skyder op – skal fyldes med øl og sodavand

Kæmpe bygning skyder op – skal fyldes med øl og sodavand


07-03-2025 af: TV2 / Øst

Royal Unibrew er i vækst, og derfor er der brug for mere lagerplads.

Fredag var der rejsegilde for det nye højlager med et grundareal på omkring 5000 kvadratmeter.

– Det er jo en kæmpe bygning, man kan jo se det i landskabet, når man kommer kørende, og man kan jo have sin holdning, om det er kønt eller ej, men det er i hvert fald synligt.

Sådan lyder det fra Lasse Rasmussen, som er skovfoged og godsfuldmægtig på Lystrup Gods, der er nabo til byggeriet.

Men selvom bygningen måske ikke er den kønneste i verden, så er den nødvendig, mener naboen.

– Royal Unibrew skal jo have noget plads, for at kunne lave den produktion, som de har, og vi har nogle store virksomheder i byen, som har en stor betydning for Faxe by, og hvis vi ikke havde dem, så havde Faxe ikke været den by, det er i dag, siger han.

Som Lego, Grundfos og Novo

Lasse Rasmussen er ikke alene om at sætte pris på, at Royal Unibrew udvider i Faxe.

Også Peter Fjerring, der er erhvervskonsulent i Business Faxe, glæder sig over det nye højlager.

Af de 10.000 private arbejdspladser, der er i Faxe Kommune, står Royal Unibrew for 1.000, siger han.

– Så man kan sige, at det er 10 procent af de lokale arbejdspladser, der er på én adresse, siger Peter Fjerring.

– Det er med til at sikre, at der er arbejde til mange forskellige mennesker, både folk her i kommunen og folk, der pendler ind.

Derudover er der flere erhvervsdrivende i byen, som håndværkere og cateringfirmaer, der udfører opgaver for Royal Unibrew.

– Ligesom Billund har Lego, Bjerringbro har Grundfos, og Kalundborg har Novo, så har vi Royal Unibrew, som er et meget stort flagskib, der giver mange arbejdspladser og mange afledte effekter for det lokale erhvervsliv, siger han.

Plads til virkelig mange sodavand

Fredagens rejsegilde markerede, at byggeriet nu har taget rigtig form.

– I sommers begyndte vi at grave, og i den sidste måneds tid er der virkelig blevet rejst mange spær og lagt mange tagplader, så det er et projekt, der går rigtig stærkt nu, fortæller Lars Vestergaard, der er CFO i Royal Unibrew.

Med det nye højlager får Royal Unibrew dobbelt så meget lagerplads i Faxe, og det har stor betydning for virksomhedens fremtidige vækst.

For det betyder, at alle de mange sodavand og øl, der bliver produceret i Faxe, kan distribueres direkte til resten af landet.

– Den helt store gevinst er, at vi kan beholde det her i Faxe i stedet for at køre det til eksterne lokationer, det vil sige, at vi er fri for at flytte varerne en ekstra gang, siger logistikdirektør Kristian Milert Møller.

Den nye lagerbygning skal efter planen stå klar til sommer, så skal der sættes kraner og reoler op, så bygningen kan sættes i funktion i starten af 2026.

Assens-bryggeri hårdt presset på økonomien efter fem år i træk med underskud

Assens-bryggeri hårdt presset på økonomien efter fem år i træk med underskud


03-07-2024 af: TV2 / Fyn

Underskud på 43 millioner kroner under nyt finsk ejerskab. Omsætningen steg, men det gjorde underskuddet også.

Det går ikke så godt på Bryggeriet Vestfyen i Assens.

Hvad der skulle have været en fynsk genrejsning af det mellemstore fynske bryggeri med godt 100 ansatte er kommet haltende i gang efter, at bryggeriet i september 2021 blev overtaget af finske Olvi.

Sidste år fik Assens-bryggeriet et underskud før skat på 43 millioner kroner – en forværring på godt halvanden million kroner fra 2022.

Det er femte år i træk, at bryggeriet har underskud, og det nyeste regnskab er det dårligste i den periode. Det vestfynske bryggeri har haft en negativ drift på 100 millioner kroner de seneste fem år.

Omsætningen steg en smule til 190 millioner kroner.

Ifølge ledelsesberetningen blev 2023 væsentligt mere udfordrende end forventet ved årets start.

Råvarepriserne, inflationen og renterne steg, og det måtte lægges på priserne.

– Desværre oplevede vi en nedgang i samarbejdet med nogle af vores kontraktkunder, som medførte en mindre omsætning end forventet. Udfasningen af Aldi, der lukkede ned i Danmark i 2023, blev håndteret succesfuldt uden ekstra omkostninger, men med en forventet nedgang i vores samlede omsætning, hedder det i ledelsesberetningen.

Mere fokus på LIDL
Fremadrettet vil bryggeriet lægge stor vægt på et samarbejde med LIDL for at forbedre resultaterne.

Gælden til moderselskabet var ved indgangen til 2024 på 112 millioner kroner.

Som følge af udfordringerne har bryggeriet gennemgået alle kontrakter og sortimenter med henblik på sanering og optimering af økonomien.

– Vi har fortsat arbejdet på at optimere vores prissætning i samarbejde med vores partnere, hvilket har ført til yderligere justeringer for at sikre en sund forretningsmodel. Disse tiltag er allerede begyndt at bære frugt og forventes at have en positiv effekt i det kommende år. En større investering i ny teknologi har øget vores produktionskapacitet og sikret fuld udnyttelse af vores ressourcer, hedder det i ledelsesberetningen.

Det finske moderselskab har styrket Assens-virksomheden økonomisk ved at konvertere gæld til egenkapital.

For det kommende år forventer ledelsen, at nettoomsætningen vil ligge i niveauet 200-230 millioner kroner og et underskud i niveauet 15-20 millioner kroner.

Fra 2025 forventes positiv indtjening og styrket likviditet.
Fem års plan

Med henblik på bryggeriets fremtid oplyses det, at man vil styrke sin position på det danske marked og gradvist implementere en eksportstrategi i samarbejde med eksportteamet fra moderselskabet.

– Det indebærer en dedikation til at identificere og udnytte potentielle nye forretningsmuligheder, herunder udvidelse af salgskanaler og tiltrækning af nye kunder. Der vil desuden være en betydelig indsats for introduktionen af nye produkter og et tæt samarbejde med koncernforbundne bryggerier for at udvide produktsortimentet, der supplerer vores eksisterende brands og styrker vores position på markedet, hedder det.

Parallelt hermed er der udarbejdet investeringsplaner for de kommende fem år med fokus på optimering af produktionsfaciliteterne for at opnå øget effektivitet, produktionskapacitet og højere produktkvalitet. Der vil ligeledes være investeringer i energi- og vandbesparende udstyr med det formål at reducere produktionsomkostningerne på lang sigt.

Rød sodavand eller Svensk sodavand?

Rød sodavand eller Svensk sodavand?


28-07-2024 af: Finn Hansen

Hvorfor er der noget der hedder Svensk sodavand? Man mener at navnet kommer fra Sverige, hvor man derover drak sodavand før os i Danmark. I Sverige havde man på det tidspunkt både Citronvand og rød sodavand, som så kort efter kom til Danmark. I Danmark blev den døbt Svensk sodavand, som  indeholdt rød frugtfarve, brus og sukker og fordi den rent faktisk kom fra Sverige. De første røde sodavand som blev solgt i Danmark er fra ca. 1880.

Efterhånden kom der mange etiketter med betegnelsen “Svensk sodavand” fra mange mineralvandsfabrikker og bryggerier rundt om i Danmark. Hvornår man skiftede navnet ud til “rød sodavand”, “Hindbærbrus”, “Limonade” osv. kan der ikke gives nogen sikkert bud på.

Det nærmeste man kommer et bud på, hvornår man overgik fra “Svensk sodavand” til de andre navne som nævnt ovenfor, ligger fra perioden 1933 til efter 2. verdenskrig. Dvs. et spænd på 12 år, idet at nogle af bryggerierne skiftede navnet ud i forbindelse med “Danskvand”, blev lanceret første gang i starten af 30’erne. Danskvand var vand uden farve og med brus, stort set som vi kender den i dag.

Når man kigger rundt i dag, så findes navnet “Svensk sodavand” ikke mere og hvornår den sidste forsvandt er et gæt og ud fra etiketterne, så vil jeg tro at i slut 40’erne, ophørte navnet.

Artiklen vil blive opdateret, når der dukker mere information op.

 

 

 

Den fynske øl er i krise – men Eddie, Ask og Gurli kæmper med næb og kløer

Den fynske øl er i krise – men Eddie, Ask og Gurli kæmper med næb og kløer


08-05-2024 af: TV2/Fyn

Små fynske bryggerier risikerer kæmpe ekstraregning, hvis forslag om ølafgift bliver vedtaget. En trussel for arbejdspladser og lokalt sammenhold, mener bryggeriforening.

Siden starten af nullerne er der hvert år åbnet flere bryggerier, end der er lukket. Men for første gang i over tyve år går det nu den gale retning med landets små bryggerier.

De lukker på stribe. Og hvis truslen om højere ølafgift bliver til virkelighed, bliver det meget værre i fremtiden, spår i hvert fald bryggerierne.

Derfor er historien vigtig: Den fynske sjæl findes blandt andet i de små lokale bryghuse. Når de er pressede bliver lokalsamfundene det også.

På Thurø kæmper ægteparret Ask Wichmann og Gurli Kampmann for ikke at blive en del af statistikken. De overtog Thurø Bryghus i december 2022.

– Det var jo drømmen om at brygge godt øl og skabe noget ølglæde. Så vi var simpelthen så glade for, at vi kunne overtage bryggeriet, nærmest råber Gurli Kampmann igennem larmen fra maskinen, der denne formiddag hælder en gylden IPA på brune flasker.

Men ægteparret kunne næsten ikke have overtaget bryggeriet på et værre tidspunkt.

De sælger ellers alt, hvad de brygger. Virksomhedens lille café er et godt trækplaster, både for lokale og turister om sommeren. Og de har landet gode aftaler med forhandlere og restauranter.
Små bryggerier risikerer kæmperegning

Et udvalg af eksperter foreslår, at rabatten på ølafgiften til små bryggerier afskaffes. En potentiel kæmperegning til de små bryggerier.

Forslaget kommer fra det såkaldte Frigastudvalg. Det blev sat i verden for at rydde op i mere end 200 erhvervsstøtteordninger og finde besparelser for 3,5 milliarder kroner.

Ekspertudvalget offentliggjorde deres anbefalinger i februar 2024.

Landets små bryggerier får i dag op til 50 procent rabat på ølafgiften, som typisk beløber sig til halvanden krone pr. liter øl. Det er den rabat, som måske afskaffes.

For Eddie Zweda, der er direktør for det mellemstore bryggeri Midtfyns Bryghus, betyder afskaffelse af afgiftsrabatten en merudgift på flere hundrede tusinde kroner.

Rabatordningen findes i en række EU-lande. Den er indført for at øge mikrobryggeriernes konkurrenceevne over for større bryggerier med lavere produktions- og distributionsomkostninger.

I løbet af foråret og sommeren forhandler folketingets politikere, hvilke af Frigastudvalgets forslag, de vil gå videre med.

De 3,5 milliarder skal finansiere investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og skattelettelser.

Men omkostningerne er tordnet i vejret.

– Vi lever i en tid, hvor glas for eksempel koster rigtig meget. Så vores flasker er pludselig blevet voldsomt dyre. Råvarer er også steget på grund af de højere energipriser. Det er nogle udgifter, vi slet ikke har mulighed for at gøre noget ved, siger Gurli Kampmann.

Samme melding hos Midtfyns Bryghus, hvor Eddie Zweda sidder i direktørstolen. Her er der stadig sorte tal på bundlinjen. Men analysen lyder sådan her:
Eddie Zweda fra Midtfyns Bryghus holder skindet på næsen, men er ikke begejstret på branchens vegne. Se hans lynanalyse i videoen.

Truslen i horisonten

I regnskaberne fra 2022 havde de små fynske bryggerier stort set nedgang over hele linjen. De regnskaber, der er offentliggjort for 2023, viser samme tendens.

Og nu kan bryggerierne altså se frem til endnu en udfordring. Her i foråret tager politikerne stilling til, om den rabat på ølafgiften, som små bryggerier hidtil har haft, skal afskaffes.

Det er det såkaldte Frigastudvalg, der står bag den idé, og vedtages den i Folketinget, vil det for eksempel gøre ondt på Midtfyns Bryghus.

– Vi har lavet overskud otte år i træk. Men det er meget små overskud. Så vi kan ikke tage en ekstraregning på mellem 300-400.000 kroner, hvis rabatten afskaffes, siger Eddie Zweda, der er direktør hos Midtfyns Bryghus.

Heller ikke Bryggeriforeningens direktør Nick Hækkerup er tilfreds. Han advarer om, at flere bryggerier vil lukke, hvis afgiften skrues i vejret.

– For det første skaber de små bryggerier arbejdspladser, men mange af dem ligger også spredt bredt ud i landet, og der skaber de noget sammenhold og livsglæde i de små lokalsamfund. Det vil gå tabt, hvis de lukker, siger Nick Hækkerup.
Seks fynske bryggerier lukket siden 2022

På landsplan er antallet af bryggerier steget hvert år siden 2000. Men i 2023 vendte udviklingen med 24 færre bryggerier end året før. Det viser tal fra Bryggeriforeningen. I 2023 var der 237 bryggerier i landet.

Ifølge en optælling i CVR-registret findes der her på Fyn 22 små bryggerier. Og ret skal være ret: Nogle af dem er så små, at de må betegnes hobbyvirksomheder. Albani er ikke talt med.

Siden starten af 2022 er seks bryggerier lukket eller under nedlukning. Det er blandt andre Gundestrup Mejeri & Bryghus, The Man Behind ApS, Brylle Bryghus og Kerteminde Bryghus.

Politisk forhandling

Frigastudvalgets anbefalinger skal behandles politisk i Folketinget i løbet af foråret.

Men ifølge fynskvalgte Kim Aas, der sidder i Erhvervsudvalget for Socialdemokratiet, skal bryggerierne slå koldt vand i blodet i første omgang.

Han anerkender, at bryggerierne både har en betydning for arbejdspladser og fællesskab i de fynske lokalsamfund.
Kim Aas (S) sidder i Folketingets Erhvervsudvalg. Han afviser ikke, at Folketinget ender med at fjerne afgift-rabatten, som bryggerierne frygter.

Om årsagen til, at Frigastudvalget overhovedet gik i gang med at undersøge erhvervsstøtten for besparelser, svarer Kim Aas følgende:

– Vi har i øjeblikket et system, hvor vi har 200 forskellige udgaver af erhvervsstøtte, og vi er simpelthen nødt til at finde ud af, om der er penge at spare, men også om pengene bliver brugt rigtigt.

Men nu siger bryggerierne, at de risikerer at dreje nøglen. For nogle vil afskaffelsen af ølafgift-rabatten betyde en merudgift på flere hundredetusinde kroner. Er det meningen?

– Vi kommer selvfølgelig til at tage højde for, at besparelsen ikke fører nye udgifter med sig i form af for eksempel virksomheder, der lukker. For så giver det jo ikke mening at gennemføre besparelserne, siger Kim Aas.

Ifølge en optælling i CVR-registret er der 22 bryggerier på Fyn – Albani er ikke medtalt.

Smølfende god vand.

Smølfende god vand.


11. mar 2023 af: Finn Hansen

For en del år siden lavede Faxe Bryggerierne en festlig serie etiketter med blå smølfer. Etiketterne var med lyserød baggrund og hver etiket havde så en bestemt smølf på. Der var fra bryggeriets side lavet 24 forskellige smølfer, eller er der nu også det…?

Da jeg sad og gennemgik min etiketter, så jeg lidt på min Faxe samling og så skulle jeg lige se nærmere på Smølfevandene, og da jeg talte dem, kunne jeg ikke få tallet 24 til at passe, men jeg havde 33 forskellige. Og på de 33 etiketter jeg har, var der følgende smølfer afbilledet.

Knase-Smølf
Løbe-Smølf
Trompet-Smølf
Sanger-Smølf
Kage-Smølf
Post-Smølf
Søvngænger-Smølf
Spande-Smølf
Kælke-Smølf
Skate-board-Smølf
Ski-Smølf
Ishockey-Smølf
Dase-Smølf
Rum-Smølf
Drille-Smølf
Vandre-Smølf
Klovne-Smølf
Sidde-Smølf
Fodbold-Smølf
Tromme-Smølf
Flyver-Smølf
Fløjte-Smølf
Grine-Smølf
Kokke-Smølf
Smølfine
Blomster-Smølf
Fryse-Smølf
Penge-Smølf
Muskel-Smølf
Svømme-Smølf
Forelsket-Smølf
Spejle-Smølf
Male-Smølf

Så at skrive “Der er 24 forskellige smølfe etiketter”, så skulle der nok havde stået noget andet.

Royal Unibrew køber Nørrebro Bryghus

Ølgigant køber kendt københavnsk mikrobryggeri: “Et fyrtårn i den danske ølkultur


03. jan 2023 af: TV2 Kosmopol

Bryggerikoncernen Royal Unibrew køber Nørrebro Bryghus. Begge parter glæder sig over aftalen, selvom det også er ”vemodigt”.

Mikrobryggeriet Nørrebro Bryghus er ikke længere så mikro.

Tirsdag kunne Royal Unibrew således meddele, at koncernen har købt bryghuset. 

Og det glæder direktøren for ølgiganten sig over.

– Det er et fyrtårn i den danske ølkultur, vi overtager, og det er vi naturligvis både stolte og ydmyge omkring, siger direktør i Royal Unibrew Danmark, Kasper Ryttersgaard Jacobsen, i en pressemeddelelse.

Direktør og medejer af Nørrebro Bryghus, Martin Thomsen, tror på, at Royal Unibrew kan videreføre og passe godt på det brand med københavnske craft øl, som bryghuset har opbygget gennem to årtier.

– Det er vemodigt, men ikke desto mindre den rigtige beslutning, lyder det fra Martin Thomsen i pressemeddelelsen.

Potentiale udenfor København 

Nørrebro Bryghus blev født på Nørrebro i 2003, og bryghuset har siden fokuseret på at sælge øl lokalt i København.

Royal Unibrew forventer med opkøbet både at øge sin tilstedeværelse i København, men også at tilbyde koncernens kunder et større sortiment af øl. Koncernen ser nemlig også potentiale for Nørrebro Bryghus-brandet udenfor København.

Royal Unibrew er det næststørste bryggeri i Danmark efter Carlsberg og ejer blandt andre Albani, Faxe og Ceres. 

Ølgiganten leverer 213 millioner liter øl- og læskedrik om året, skriver koncernen på sin hjemmeside. 

Til sammenligning har Nørrebro Bryghus’ bryggerier en kapacitet på 1,2 millioner liter om året, som dog kan udvides efter behov.  

Opråb fra bryggeri: Få afleveret dine tomme flasker i pantautomaten

Opråb fra bryggeri: Få afleveret dine tomme flasker i pantautomaten


13. dec 2021 af: DR

Her op til jul køber vi ekstra mange øl og sodavand. Ofte flere end vi umiddelbart drikker inden for et par uger. Det kan mærkes hos bryggerierne, der får langt færre tomme flasker retur end normalt.

Hancock Bryggerierne i Skive skal bruge 100.000 flasker for at kunne udnytte tapperiet optimalt. Men har lige nu kun omkring 17.000 tomme returflasker. Det betyder, at bryggeriet er nødt til at tappe hver variant i mindre mængder for altid at have nok på lager. Normalt tappes én variant per dag.

Medindehaver Peter Strange Nielsen har derfor en opfordring til forbrugerne: Ryd op i udhuse, garager og baglokaler og få afleveret dine tomme flasker i pantautomaterne.