Kategoriarkiv: nyt

Rød sodavand eller Svensk sodavand?

Rød sodavand eller Svensk sodavand?

28-07-2024 af: Finn Hansen

Hvorfor er der noget der hedder Svensk sodavand? Man mener at navnet kommer fra Sverige, hvor man derover drak sodavand før os i Danmark. I Sverige havde man på det tidspunkt både Citronvand og rød sodavand, som så kort efter kom til Danmark. I Danmark blev den døbt Svensk sodavand, som  indeholdt rød frugtfarve, brus og sukker og fordi den rent faktisk kom fra Sverige. De første røde sodavand som blev solgt i Danmark er fra ca. 1880.

Efterhånden kom der mange etiketter med betegnelsen “Svensk sodavand” fra mange mineralvandsfabrikker og bryggerier rundt om i Danmark. Hvornår man skiftede navnet ud til “rød sodavand”, “Hindbærbrus”, “Limonade” osv. kan der ikke gives nogen sikkert bud på.

Det nærmeste man kommer et bud på, hvornår man overgik fra “Svensk sodavand” til de andre navne som nævnt ovenfor, ligger fra perioden 1933 til efter 2. verdenskrig. Dvs. et spænd på 12 år, idet at nogle af bryggerierne skiftede navnet ud i forbindelse med “Danskvand”, blev lanceret første gang i starten af 30’erne. Danskvand var vand uden farve og med brus, stort set som vi kender den i dag.

Når man kigger rundt i dag, så findes navnet “Svensk sodavand” ikke mere og hvornår den sidste forsvandt er et gæt og ud fra etiketterne, så vil jeg tro at i slut 40’erne, ophørte navnet.

Artiklen vil blive opdateret, når der dukker mere information op.

 

 

 

Den fynske øl er i krise – men Eddie, Ask og Gurli kæmper med næb og kløer

Den fynske øl er i krise – men Eddie, Ask og Gurli kæmper med næb og kløer

08-05-2024 af: TV2/Fyn

Små fynske bryggerier risikerer kæmpe ekstraregning, hvis forslag om ølafgift bliver vedtaget. En trussel for arbejdspladser og lokalt sammenhold, mener bryggeriforening.

Siden starten af nullerne er der hvert år åbnet flere bryggerier, end der er lukket. Men for første gang i over tyve år går det nu den gale retning med landets små bryggerier.

De lukker på stribe. Og hvis truslen om højere ølafgift bliver til virkelighed, bliver det meget værre i fremtiden, spår i hvert fald bryggerierne.

Derfor er historien vigtig: Den fynske sjæl findes blandt andet i de små lokale bryghuse. Når de er pressede bliver lokalsamfundene det også.

På Thurø kæmper ægteparret Ask Wichmann og Gurli Kampmann for ikke at blive en del af statistikken. De overtog Thurø Bryghus i december 2022.

– Det var jo drømmen om at brygge godt øl og skabe noget ølglæde. Så vi var simpelthen så glade for, at vi kunne overtage bryggeriet, nærmest råber Gurli Kampmann igennem larmen fra maskinen, der denne formiddag hælder en gylden IPA på brune flasker.

Men ægteparret kunne næsten ikke have overtaget bryggeriet på et værre tidspunkt.

De sælger ellers alt, hvad de brygger. Virksomhedens lille café er et godt trækplaster, både for lokale og turister om sommeren. Og de har landet gode aftaler med forhandlere og restauranter.
Små bryggerier risikerer kæmperegning

Et udvalg af eksperter foreslår, at rabatten på ølafgiften til små bryggerier afskaffes. En potentiel kæmperegning til de små bryggerier.

Forslaget kommer fra det såkaldte Frigastudvalg. Det blev sat i verden for at rydde op i mere end 200 erhvervsstøtteordninger og finde besparelser for 3,5 milliarder kroner.

Ekspertudvalget offentliggjorde deres anbefalinger i februar 2024.

Landets små bryggerier får i dag op til 50 procent rabat på ølafgiften, som typisk beløber sig til halvanden krone pr. liter øl. Det er den rabat, som måske afskaffes.

For Eddie Zweda, der er direktør for det mellemstore bryggeri Midtfyns Bryghus, betyder afskaffelse af afgiftsrabatten en merudgift på flere hundrede tusinde kroner.

Rabatordningen findes i en række EU-lande. Den er indført for at øge mikrobryggeriernes konkurrenceevne over for større bryggerier med lavere produktions- og distributionsomkostninger.

I løbet af foråret og sommeren forhandler folketingets politikere, hvilke af Frigastudvalgets forslag, de vil gå videre med.

De 3,5 milliarder skal finansiere investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og skattelettelser.

Men omkostningerne er tordnet i vejret.

– Vi lever i en tid, hvor glas for eksempel koster rigtig meget. Så vores flasker er pludselig blevet voldsomt dyre. Råvarer er også steget på grund af de højere energipriser. Det er nogle udgifter, vi slet ikke har mulighed for at gøre noget ved, siger Gurli Kampmann.

Samme melding hos Midtfyns Bryghus, hvor Eddie Zweda sidder i direktørstolen. Her er der stadig sorte tal på bundlinjen. Men analysen lyder sådan her:
Eddie Zweda fra Midtfyns Bryghus holder skindet på næsen, men er ikke begejstret på branchens vegne. Se hans lynanalyse i videoen.

Truslen i horisonten

I regnskaberne fra 2022 havde de små fynske bryggerier stort set nedgang over hele linjen. De regnskaber, der er offentliggjort for 2023, viser samme tendens.

Og nu kan bryggerierne altså se frem til endnu en udfordring. Her i foråret tager politikerne stilling til, om den rabat på ølafgiften, som små bryggerier hidtil har haft, skal afskaffes.

Det er det såkaldte Frigastudvalg, der står bag den idé, og vedtages den i Folketinget, vil det for eksempel gøre ondt på Midtfyns Bryghus.

– Vi har lavet overskud otte år i træk. Men det er meget små overskud. Så vi kan ikke tage en ekstraregning på mellem 300-400.000 kroner, hvis rabatten afskaffes, siger Eddie Zweda, der er direktør hos Midtfyns Bryghus.

Heller ikke Bryggeriforeningens direktør Nick Hækkerup er tilfreds. Han advarer om, at flere bryggerier vil lukke, hvis afgiften skrues i vejret.

– For det første skaber de små bryggerier arbejdspladser, men mange af dem ligger også spredt bredt ud i landet, og der skaber de noget sammenhold og livsglæde i de små lokalsamfund. Det vil gå tabt, hvis de lukker, siger Nick Hækkerup.
Seks fynske bryggerier lukket siden 2022

På landsplan er antallet af bryggerier steget hvert år siden 2000. Men i 2023 vendte udviklingen med 24 færre bryggerier end året før. Det viser tal fra Bryggeriforeningen. I 2023 var der 237 bryggerier i landet.

Ifølge en optælling i CVR-registret findes der her på Fyn 22 små bryggerier. Og ret skal være ret: Nogle af dem er så små, at de må betegnes hobbyvirksomheder. Albani er ikke talt med.

Siden starten af 2022 er seks bryggerier lukket eller under nedlukning. Det er blandt andre Gundestrup Mejeri & Bryghus, The Man Behind ApS, Brylle Bryghus og Kerteminde Bryghus.

Politisk forhandling

Frigastudvalgets anbefalinger skal behandles politisk i Folketinget i løbet af foråret.

Men ifølge fynskvalgte Kim Aas, der sidder i Erhvervsudvalget for Socialdemokratiet, skal bryggerierne slå koldt vand i blodet i første omgang.

Han anerkender, at bryggerierne både har en betydning for arbejdspladser og fællesskab i de fynske lokalsamfund.
Kim Aas (S) sidder i Folketingets Erhvervsudvalg. Han afviser ikke, at Folketinget ender med at fjerne afgift-rabatten, som bryggerierne frygter.

Om årsagen til, at Frigastudvalget overhovedet gik i gang med at undersøge erhvervsstøtten for besparelser, svarer Kim Aas følgende:

– Vi har i øjeblikket et system, hvor vi har 200 forskellige udgaver af erhvervsstøtte, og vi er simpelthen nødt til at finde ud af, om der er penge at spare, men også om pengene bliver brugt rigtigt.

Men nu siger bryggerierne, at de risikerer at dreje nøglen. For nogle vil afskaffelsen af ølafgift-rabatten betyde en merudgift på flere hundredetusinde kroner. Er det meningen?

– Vi kommer selvfølgelig til at tage højde for, at besparelsen ikke fører nye udgifter med sig i form af for eksempel virksomheder, der lukker. For så giver det jo ikke mening at gennemføre besparelserne, siger Kim Aas.

Ifølge en optælling i CVR-registret er der 22 bryggerier på Fyn – Albani er ikke medtalt.

Smølfende god vand.

Smølfende god vand.

11. mar 2023 af: Finn Hansen

For en del år siden lavede Faxe Bryggerierne en festlig serie etiketter med blå smølfer. Etiketterne var med lyserød baggrund og hver etiket havde så en bestemt smølf på. Der var fra bryggeriets side lavet 24 forskellige smølfer, eller er der nu også det…?

Da jeg sad og gennemgik min etiketter, så jeg lidt på min Faxe samling og så skulle jeg lige se nærmere på Smølfevandene, og da jeg talte dem, kunne jeg ikke få tallet 24 til at passe, men jeg havde 33 forskellige. Og på de 33 etiketter jeg har, var der følgende smølfer afbilledet.

Knase-Smølf
Løbe-Smølf
Trompet-Smølf
Sanger-Smølf
Kage-Smølf
Post-Smølf
Søvngænger-Smølf
Spande-Smølf
Kælke-Smølf
Skate-board-Smølf
Ski-Smølf
Ishockey-Smølf
Dase-Smølf
Rum-Smølf
Drille-Smølf
Vandre-Smølf
Klovne-Smølf
Sidde-Smølf
Fodbold-Smølf
Tromme-Smølf
Flyver-Smølf
Fløjte-Smølf
Grine-Smølf
Kokke-Smølf
Smølfine
Blomster-Smølf
Fryse-Smølf
Penge-Smølf
Muskel-Smølf
Svømme-Smølf
Forelsket-Smølf
Spejle-Smølf
Male-Smølf

Så at skrive “Der er 24 forskellige smølfe etiketter”, så skulle der nok havde stået noget andet.

Royal Unibrew køber Nørrebro Bryghus

Ølgigant køber kendt københavnsk mikrobryggeri: “Et fyrtårn i den danske ølkultur”

03. jan 2023 af: TV2 Kosmopol

Bryggerikoncernen Royal Unibrew køber Nørrebro Bryghus. Begge parter glæder sig over aftalen, selvom det også er ”vemodigt”.

Mikrobryggeriet Nørrebro Bryghus er ikke længere så mikro.

Tirsdag kunne Royal Unibrew således meddele, at koncernen har købt bryghuset. 

Og det glæder direktøren for ølgiganten sig over.

– Det er et fyrtårn i den danske ølkultur, vi overtager, og det er vi naturligvis både stolte og ydmyge omkring, siger direktør i Royal Unibrew Danmark, Kasper Ryttersgaard Jacobsen, i en pressemeddelelse.

Direktør og medejer af Nørrebro Bryghus, Martin Thomsen, tror på, at Royal Unibrew kan videreføre og passe godt på det brand med københavnske craft øl, som bryghuset har opbygget gennem to årtier.

– Det er vemodigt, men ikke desto mindre den rigtige beslutning, lyder det fra Martin Thomsen i pressemeddelelsen.

Potentiale udenfor København 

Nørrebro Bryghus blev født på Nørrebro i 2003, og bryghuset har siden fokuseret på at sælge øl lokalt i København.

Royal Unibrew forventer med opkøbet både at øge sin tilstedeværelse i København, men også at tilbyde koncernens kunder et større sortiment af øl. Koncernen ser nemlig også potentiale for Nørrebro Bryghus-brandet udenfor København.

Royal Unibrew er det næststørste bryggeri i Danmark efter Carlsberg og ejer blandt andre Albani, Faxe og Ceres. 

Ølgiganten leverer 213 millioner liter øl- og læskedrik om året, skriver koncernen på sin hjemmeside. 

Til sammenligning har Nørrebro Bryghus’ bryggerier en kapacitet på 1,2 millioner liter om året, som dog kan udvides efter behov.  

Opråb fra bryggeri: Få afleveret dine tomme flasker i pantautomaten

Opråb fra bryggeri: Få afleveret dine tomme flasker i pantautomaten

13. dec 2021 af: DR
 

Her op til jul køber vi ekstra mange øl og sodavand. Ofte flere end vi umiddelbart drikker inden for et par uger. Det kan mærkes hos bryggerierne, der får langt færre tomme flasker retur end normalt.

Hancock Bryggerierne i Skive skal bruge 100.000 flasker for at kunne udnytte tapperiet optimalt. Men har lige nu kun omkring 17.000 tomme returflasker. Det betyder, at bryggeriet er nødt til at tappe hver variant i mindre mængder for altid at have nok på lager. Normalt tappes én variant per dag.

Medindehaver Peter Strange Nielsen har derfor en opfordring til forbrugerne: Ryd op i udhuse, garager og baglokaler og få afleveret dine tomme flasker i pantautomaterne.

Mikkeller beskyldes for dårlige arbejdsforhold

Mikkeller beskyldes for dårlige arbejdsforhold: Nu trækker flere bryggerier sig fra deres ølfestival

14. okt 2021 af: DR

19 bryggerier har trukket sig fra Mikkellers ølfestival MBCC i København. Grundlægger kalder sagen “unfair” og siger, at bryggerierne er blevet presset af aktivister.

19 bryggerier har nemlig valgt ikke at deltage i festivalen. Det sker, efter flere vidnesbyrd om sexchikane, mobning og dårlige arbejdsforhold på nogle af Mikkellers 50 barer og restauranter over hele verden med over 600 ansatte.

Et af bryggerierne er Dominion City, der skriver på Instagram, at de ikke deltager.

– I 2020 sagde vi ja til en invitation til at deltage i Mikkeller Beer Celebration Copenhagen. (…) Siden har et antal tidligere Mikkeller-ansatte delt historier om et giftigt arbejdsmiljø som en del af et opgør om inklusion, sexisme og kvindehad i bryggeribranchen.

Mikkeller: Koordineret indsats på sociale medier

Hos Mikkeller er stifter og kreativ direktør Mikkel Borg Bjergsø uforstående overfor situationen, og han kalder beskrivelsen for unfair. Han erkender, at Mikkeller har haft episoder, hvor arbejdsmiljøet ikke har været tilfredsstillende, men at der ikke er tale om et giftigt arbejdsmiljø.

– Jeg vil blankt indrømme, at vi har haft nogle sager, og at vi har haft nogle ting, vi har håndteret forkert. Men at portrættere Mikkeller som en virksomhed, der har et giftigt arbejdsmiljø, passer simpelthen ikke. Vi har fået ryddet op i det, og vi har afskediget dem, som ikke lever op til vores standarder, siger Mikkel Borg Bjergsø til ‘Kulturen på P1’.

Han fortæller også, at Mikkeller stadig behandler nogle sager, og at de håndterer dem “efter bedste evne”, selvom der også er sager, som kommer frem på sociale medier, hvor medarbejderne vælger at være anonyme.

Desuden ærgrer han sig over, at de 19 bryggerier har valgt at melde afbud. Men han mener, at bryggerne bliver presset til det af “aktivisterInstagram” og risikerer at blive hængt ud og blacklistet. Det er i hvert fald den besked, han siger, han har fået, når han har talt med nogle af dem, der har meldt afbud.

– De bryggerier, der kommer på ølfestivalen – alle 100 – er mine gode venner. Og når de skriver til mig om baggrunden for at melde afbud, så er det en helt anden. De skriver, at de er blevet presset til det, og at en gruppe af aktivisterInstagram er i gang med at kontakte deres samarbejdspartnere og canceler dem, hvis de ikke melder afbud til festivalen, siger han.

Ifølge ‘Kulturen på P1’ afviser flere bryggerier dog, at de har været i kontakt med aktivisterne.

Kritik af Mikkeller begyndte i sommer

‘Kulturen på P1’ har allerede i sommer fortalt om de dårlige arbejdsforhold, som ifølge anklagerne er et problem på Mikkellers bryggerier og salgssteder.

Her fortalte Fanny Wandel, der er barchef, at omkring 50 personer har kontaktet hende med sager om chikane blandt Mikkellers medarbejdere.

Ifølge hende blev flere af sagerne kommunikeret videre til Mikkellers hovedkontor, men uden at der blev reageret på henvendelserne.

– Der er meget frygt, og folk er bange, og derfor kommer de til mig, sagde Fanny Wandel dengang til ‘Kulturen på P1’.

Større fokus på sexisme i branchen

Historierne om chikanen hos Mikkeller var en del af en større bølge af sager, som opstod efter #MeToo-bevægelsen. Her beskrev særligt kvindelige bryggeriansatte sexisme og dårligt arbejdsmiljø på bryggerier verden over.

Det fik dengang bryggeriarbejderen Brienne Allan til at lancere øllen Brave Noise, der kun måtte sælges på de mikrobryggerier, som havde ordentlige arbejdsforhold.

Senere opstod gruppen Woman of the Bevolution, som kæmpede de kvindelige bryggeriarbejderes sag. Organisationen har nu taget fat i de bryggerier, som har lov til at sælge Brave Noise, for at få dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de deltager i Mikkellers ølfestival.

I alt forventes lidt over 100 mikrobryggerier at deltage i Mikkellers ølfestival.

Den Gyldne Dame bliver mere sober

Nu ændrer Carlsberg ikonisk kvinde på øletiket: ‘De ved, det vil skabe debat’

26. aug 2021 af: DR

Det er smart, men også kalkuleret, når Carlsberg ændrer etiket på Den Gyldne Dame, mener museumsdirektør.

 
Sådan ser den nye etiket ud. Nu serverer kvinden ikke længere øl, men drikker den selv. Desuden dækker l’et i ordet guld mere for hendes brystparti. (© Tuborg / Grafik: Nicolai Bruun)

Én af Tuborgs bedst kendte øl får nemlig nyt betræk på, skriver Carlsberg, der ejer Tuborg, i en pressemeddelelse. I stedet for at damen på etiketten står med en bakke i hånden, vil hun fremover stå med en øl i hånden.

Desuden er hendes bryster mindre synlige på den nye etikette, efter at l’et i ordet “guld” dækker hendes bryst.

– Vi har gentænkt designet og efter nøje overvejelse fjernet serveringsbakken og i stedet givet hende en øl i hånden, siger Michelle Lægdsgaard Larsen, der er brand manager hos Tuborg, ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:

– Det har vi gjort, fordi vi ønsker at illustrere en moderne kvinde, der er med til festen på sine egne præmisser.

Museumsdirektør: Smart og kalkuleret

Julie Rokkjær Birch kalder det nye tiltag for “fedt”. Hun er direktør for museet Køn i Aarhus, der beskæftiger sig med kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet.

– Allerførst er det en rigtig smart marketingafdeling, fordi de ved, det vil skabe debat. Køn og ligestilling er oppe i tiden, siger hun og peger på, at man ved, at ændringen vil skabe debat og omtale.

Bryggeriet oplyser, at de har været i dialog med flere meningsdannere og eksperter i kønsopfattelse samt blandt andet Dansk Kvindesamfund i forbindelse med tilblivelsen af den nye etikette.

Og det er altså blandt andet på den baggrund, at den gamle gulddame nu har ændret karakter.

Julie Rokkjær Birch fortæller, at der er mange i de yngre generationer, som kræver, at virksomhederne følger med tiden, og at mange virksomheder forsøger at ride med på bølgen.

Men der vil også være en gruppe, som vil gå imod ændringerne, understreger hun:

– Den Gyldne Dame er lidt af en institution i Danmark, og vi så også, at der var mange, som kom op i det røde felt, da navnet på eskimoisen blev ændret. Så der er med garanti nogle, der vil begræde det.

Danske bryggerier har lavet rekordmange jule-øl i år

Danske bryggerier har lavet rekordmange jule-øl i år

Der er kommet 90 nye jule-øl på markedet i år. Der har aldrig været så mange typer jule-øl, som der er denne jul.

På denne tid af året er det højsæson for jule-øl. Og faktisk har der aldrig været så mange typer jule-øl, som der er i år.

Der er nemlig kommet 90 nye jule-øl på markedet i år.

Det betyder, at der nu er 380 forskellige slags jule-øl fra de danske bryghuse.

Butik har 35-40 procent flere juleøl

Marianne Bech Pedersen ejer Voldby Købmandsgaard i Hammel. Hun siger, at der er kommet flere jule-øl på hylderne.

– Vi har nok 35-40 procent flere jule-øl end sidste år, og efterspørgslen er stor, siger hun.

Hun siger, at der er tre gange så travlt i butikken som normalt. Især i de weekender, hvor mange holder julefrokost.

Brygmester: Der skal være lidt for enhver smag og ret

Peder Zacho er brygmester på Ebeltoft Gårdbryggeri.

Her har de lavet fire nye jule-øl i år.

– Jule-øl er jo ligesom det øvrige julebord; man vil gerne have nogle forskellige smagsindtryk. Det er også et meget varieret kostudbud, der er til jul, så der skal være lidt til enhver smag og enhver ret, siger han.

Brugte bleer og leverpostejsbakker bidrager til julebryggen

Bryghuset er nemlig nabo til affaldsselskabet Renosyd, der forbrænder 36 procent af alt affald fra den lokale genbrugsstation.

Det er restaffald fra borgernes skraldespande som eksempelvis brugte bleer, leverpostejsbakker, grangrene og gamle madrasser.

Selv om det ikke bliver genanvendt, så er det ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, forklarer driftsleder ved Renosyd Anders Matthiesen.

– Den miljømæssige opgave er at få affaldet til at forsvinde i stedet for at lægge det i jorden, og det gør vi ved at brænde det af. Den cirkulære del er, at vi laver energi ud af det, da det er brændsel ligesom alt muligt andet, siger han

Der gemmer sig 12 megajoule per kilo i affaldet i gennemsnit, som bliver hevet ud og brugt til fjernvarme, elproduktion og damp til bryggeriet.

– Vi har 1.200 grader i ovnene, så der er meget energi at hive ud, siger Anders Matthiesen.

Naboen får glæde af varmen

200 meter væk hos naboen Skanderborg Bryghus kører øllene forbi på et bånd, hvor årets juleøl står klar. Dampen fra affaldsenergianlægget bliver nemlig brugt til at brygge øl, som lige nu er årets julebryg.

En til to ton damp i timen opvarmer, koger og pasteuriserer øllet og bliver brugt til rensning, men dampen fra skraldet er ikke i kontakt med øllet, da det kører igennem rørvekslere.

Det er økonomisk og bæredygtigt, forklarer Allan Pedersen, der er teknisk chef ved Skanderborg Bryghus.

– Vi fik ideen til, om vores naboer (Renosyd, red.) kunne hjælpe os, så vi ville slippe for at investere i en dampkedel og tage en eksamen til kedelpasser, siger han.

Bryghuset fik tre ingeniørstuderende til at lave en case på, om det kunne betale sig, og hvad det ville kræve. I januar begyndte dampen at ryge ind i bryghuset.

Varmeoverskuddet fra bryggeriets køleanlæg bliver til sidst leveret som fjernvarme til borgerne i Skanderborg. De leverer affald til at skabe dampen, og på den måde er cirklen sluttet.

Spektakulært fund: 113 år gamle øl fundet under gulv

Et par håndværkere har gjort et sjældent fund under modernisering af en bygning i Viborg.

Under et gammelt plankegulv har de fundet en trækasse med syv øl fra 1906. Flaskerne er fra Odin Bryggeriet, der i 1988 lukkede efter 156 års ølbrygning.

– Flaskerne er særdeles velbevarede med korkpropper og etiketter, fortæller museumsinspektør og historiker Dan Ersted Møller fra Viborg Museum.

Han blev kontaktet af håndværkerne, og sammen med den nuværende ejer af bygningen er han meget begejstret over det usædvanlige fund.

– Det ser ud til at være hele paletten af øl fra dengang. Vi har flasker fra Odin Bryggeriet på museet, men ikke med indhold. Jeg har talt med øl-eksperter, som umiddelbart vurderer, at Odin øl fra 1906 er virkelig sjældent, siger museumsinspektøren.

Brevhilsen fra 1906

Ved siden af ølflaskerne lå et håndskrevet brev fra den daværende brygmester C. E. Pehrsson, dateret 20. marts 1906. I brevet står blandt andet:

“Det gamle gulv blev optaget af tømrermester Niels Nielsen og i stedet for nedlagt et nyt gulv. Da man ikke ved, hvor længe dette gulv får lov at ligge, nedlægges disse skriverier samt nogle flasker øl, som vi laver nutildags”

Brevet er lagt i en kuvert, hvorpå der med blyant er skrevet: ‘Tømrer Rasmussen’ og ‘snedker Petersen’. Det er de to håndværkere, der for 113 år lagde gulv i bryghuset og hjalp brygmesteren med at sætte flaskerne ned under gulvet.

I 2008 dukkede et tilsvarende spektakulært fund fra fortiden op i en gammel kælder under Carlsberg Byen. Her fandt man nogle ølflasker fra 1883. Det lykkedes at finde levedygtige gærceller fra de gamle øl og med dem har Carlsberg Bryggeriet genskabt øllet, som det smagte tilbage i 1883.

Museumsinspektør Dan Ersted Møller fra Viborg Museum har derfor fået den tanke, at det samme måske kan lade sig gøre i Viborg.

– Det kunne være sjovt at vide, hvordan en Viborg øl smagte i 1906, siger han.

Hvad der helt præcist skal ske med de syv gamle øl er endnu uvist. Viborg Museum er ved at udvikle et helt nyt museum, der skal åbne i 2021.

– Odin er en stor Viborg-historie. Disse øl er fantastiske. De er en fascinationsfaktor, som man ikke skal underkende, siger Dan Ersted Møller, der er særdeles glad for, at museet blev kontaktet i forbindelse med fundet.

– Folk skal huske, at hvis de finder noget i gemmerne, kan det godt være guld – og noget for det lokale museum.