Juleøl fra Vestfyen blev årets Ølnyhed 2006
17-03-2007 – TV2/Fyn oplyser
Det blev en juleøl fra Bryggeriet Vestfyen, der lørdag løb med titlen Årets Danske Ølnyhed. Øllen vandt i konkurrence med over 500 danske øl. Det var foreningen Danske Ølentusiaster, der på deres generalforsamling i Odense Congress Center lørdag annoncerede vinderen.
Willemoes jul 2006 hedder vinderøllen, der vandt foran flere fynske konkurrenter fra Indslev Bryghus og Bryggeriet Refsvindinge.
– Øllen har vundet fordi den smager af rigtigt meget og giver en god stemning op til jul. Og der ligger også en anerkendelse af Bryggeriet Vestfyen, der har undergået en forvandling fra discountbryggeri til et rigtigt godt bryggeri, siger Martin Nielsen fra Danske Ølentusiaster.