Byttestævne på Bryggeriet Vestfyen
12-09-2005 Af: Finn Hansen
Denne gang var vi samlere inviteret til byttestævne af samlerforeningen FORT, og turen gik til Bryggeriet Vestfyen i Assens den 10 september 2005. Vi blev indkvarteret på Skovpavillionen, som ikke ligger ret langt væk fra bryggeriet. Jeg vil tro 300 meter.
Kl. ca. halv 10 blev dørene åbnet til Skovpavillionen og folk myldrede ind, og meget snart blev pladsen derinde meget trang. Jeg fik en plads inde i et hjørne af stuen men der var heller ikke meget plads at gøre godt med. Trængslen var meget stor da vi begyndte at bytte etiketter og lign. Det mindede alt af mest en travl morgen på Køge bugt Motorvejen, hvor trafikken snegler sig igennem.
Kl. 10 blev der officielt åbnet med en åbningstale og hvad der var på programmet i dag, og denne gang var programmet meget stramt, vi skulle nemlig allerede være ude af Skovpavillionen ved 2 tiden om eftermiddagen. Nå men vi fik byttet lidt af hvert eller nogen fik solgt/købt lidt, så det gik som det nu gør på et byttestævne. Hvor mange vi var er jeg ikke helt sikker på men omkring 50 stykker skal vi nok have været.
Ved 11 tiden kom så den første auktion, og som sædvanlig fristes man til at sige, gik priserne højt på flere af etiketterne, og denne gang lå flere af dem i et prisleje på 500,-, men der var også nogen der gik for en slik. Jeg købte ingen denne gang, fordi jeg synes lige at priserne var en tand for høj. Folk må have penge mellem hænderne i dag skulle man tro.
Ved middagstid var der så servering af mad, og for en gangs skyld var der ikke håndmadder på bordet, men en gang biksemad med rødbeder og bearnaisesovs. Det kunne da spises, biksemaden var fin nok med sovsen, men rødbederne… Der var jeg ved at tro at det var sukkerroer de havde farvet og lavet dem som rødbeder, de smagte af intet, eller ihvertfald ikke af rødbeder. Det skal da nævnes at sukkerfabrikkerne ikke ligger mere end 500 meter fra Skovpavillionen.
Efter spisningen havde de en auktion til og den deltog jeg ikke i, da det kun var øl der var på. Så sluttede stævnet og vi fik pakket hurtigt, og så vadede vi ned til bryggeriet ca halv 2. Og der ventede vi så lidt til vi alle var samlet og “rundviseren” kom.
Bryggeriet er faktisk meget stort og de har 3 tappeanlæg, 2 for øl og 1 for sodavand. Der var ikke produktion da vi var på besøg, men vi fik da set det hele. Vi fik at vide hele proceduren fra flaskerne kommer ind til de igen er fyldte med øl og klar til salg. Efter rundvisningen var det da lidt sjovere, da bryggeriet bød på nogle smagsprøver af deres Willemoes serie. Og tjah… Det er egentlig ikke mere at sige om det, bortset fra at jeg ikke smagte på hele serien, kun en øl. Ellers vil man have svært ved at gå derfra, da der er 5 forskellige i serien á 50cl.
Da klokken nærmede sig 3, så var hele stævnet slut og folk begyndte at tage hjem for denne gang. Vejret var perfekt ca. 20 grader, ikke meget vind og solskin.
Den 30 april havde Danske Ølsamlere deres 20 års Jubilæums byttestævne, og i den adledning havde de fået lavet en jubilæums etiket fra Bryggeriet Refsvindinge.
tilhørte, jeg fik taget nogle billeder fra stævnet som kan ses her på siden, men ellers var det hyggeligt som sædvanligt, desværre mistede jeg en ting fra mit bord, et ark halsetiketter fra Albani. Ærgeligt at vedkommende ikke giver besked over at han havde taget noget fra mit bord, så ham har formentlig en dårlig smag i munden, når han læser det her.
en 27 september 2004 åbnede kæden STARK i Danmark, en sammenslutning af trælaster og de fik så lavet en øl med deres logo på fra Thisted Bryghus.
Det er snart jul og de første julebryg er allerede fremme på markedet, men en ny er på vej og det er Willemoes Julebryg som kommer fra Bryggeriet Vestfyen. Øllen er på hele 7,5%, så det er en der tager fint ved. Julebryggen skiller sig lidt ud fra de andre med at den er brygget på Glucosesirup og lakrids. Jeg har smagt på den og min mening om øllen, og det skal lige siges at jeg ikke er ølentusiast, det vil jeg lade dem om at bedømme, at den er fin og rund i smagen, lidt sødlig og med en god eftersmag. Dens duft er også rimelig god og skal nydes kølig. Og man kan godt mærke varmen når man har fået lidt af den.
Så var det igen tid til Egeskov marked, denne gang den 15 september 2004. Og som sædvanlig var jeg nede for at få fat i øletiketten fra markedet men allerede sidste år var den ikke at se på markedet, og i år havde de så lavet et ølbægre istedet med markedets logo på og med Albani’s logo på den anden side af glasset. (se billede) Men glasset er ikke noget decideret samleobjekt da der ikke er årstal på.
Så blev det endelig byttetid og hyggedag for samlerne af bryggerisouviners fra både ind- og udland.Jeg var med til det 25. internationale byttestævne som blev arrangeret af samlerforeningen FORT, som denne gang havde valgt at afholde det på Carlsberg i København.
Jeg fandt en plads ved de store facadevinduer hvor solen skinnede ind, og meget snart kunne man mærke hvor varmt det egentlig var ved vinduerne. Fik reserveret pladserne og måtte så tilbage til indgangen får at hente min kasse, som en samler havde tage med for mig. Jeg vil lige præcisere ham at han er min morbror, og det var via ham at jeg fik interessen for at samle på etiketter.
Efter den officielle åbning af stævnet var vi allerede i fuld gang med at bytte etiketter og snakke sammen, og det var da godt at der var masser af drikke. Jeg fik da noget ud af det den første time før vi skulle til dagens første auktion, som startede kl. 11:00, og det blev så holdt i den ene ende af salen vi var i. Selve auktionen fik jeg ikke ret meget ud af, men fik en etiket på den, men priserne var også godt derop ad.
Her fik vi så udleveret en frikort til en øl eller vand i baren efter eget valg, så man kunne smage på varerne, det skal siges at det er 33 cl. du får skænket pr. kort, så hvis man skal til København, så kan man lige lægge vejen forbi museet, det koster ingenting at komme ind, man skal dog huske på at mandage er museet lukket, og så kan man desuden også få et ølkort til en genstand i baren. Tilbage til museet. Efter kig i butikken og i stalden, gik jeg ned i baren for at indløse kortet til en øl, og så kom vi ellers ikke rigtigt videre på turen, så det endte med at tiden udløb og måtte tilbage til salen.