Kategoriarkiv: nyt

Øl brygget på asparges

Øl brygget på asparges

22-05-2008 – P4 Nordvestsjælland oplyser:

Og så skal det handle om øl og asparges – to ting, der ikke umiddelbart har noget til fælles.

Men aspargesavler Søren Wiuff fra Gislinge har nu – i samarbejde med Herslev Bryghus gået og brygget på en hvede-øl med udtræk af aspargesrødder og birk.

Den noget utraditionelle øl bliver serveret for første gang ved et arrangement på Brogård i Gislinge morgen aften.

Ceres Bryggerierne Lukker

Ceres Bryggerierne Lukker

7-01-2008 – TV2 Østjylland oplyser:

Nu er det officielt: Ceres lukker

Royal Unibrew bekræfter, at det århusianske bryggeri Ceres lukker. 130 medarbejdere fyres.
Royal Unibrew bekræfter mandag eftermiddag, at selskabet lukker det århusianske bryggeri Ceres.

Dermed er der sat punktum for 152 års ølproduktion i Århus.

Lukningen skyldes, at resultatet for Royal Unibrew ikke levede op til forventningerne for de første ni måneder af 2007. I alt 130 medarbejdere risikerer at miste jobbet.

De funktioner i Århus, som vedrører salg, marketing, eksport, indkøb, logistik, fadølsservice og -teknik, administration o. lign., forventes ikke at blive berørt, skriver Unibrew i en selskabsmeddelelse.

Poul Møller var på Maribo Bryghus tidlig onsdag morgen for at orientere medarbejdere og fællestillidsmand om baggrunden for beslutningen. Royal Unibrew indleder snarest forhandlinger med de faglige og fagretslige organisationer med henblik på afskedigelse af alle bryggeriets medarbejdere, hvilket omfatter 10 funktionærer og 30 timelønnede.

– Som en del af forhandlingerne forventer vi at tilbyde enkelte funktionærer anden beskæftigelse i koncernen, mens adskillige timelønnede vil blive tilbudt arbejde på vores bryggeri i Faxe, i første omgang i højsæsonen 2008, siger Poul Møller.

Vil genåbne Rækker Mølle Bryghus

Vil genåbne Rækker Mølle Bryghus

7-12-2007 – DR Midt/Vest oplyser:

Rækker Mølle Bryghus ved Skjern skal bringes til live igen.

Det mener folkene bag den nye initiativgruppe Rækker Mølle Ølsalg, som har købt alle øllene fra konkursboet. Dem sælger de nu og håber samtidig, at de igen kan få liv i det folkeejede bryghus.

Stor opbakning til genåbning
Talsmand for aktionsgruppen, Niels Jørgen Nielsen, fremhæver, at bryghuset ligger perfekt og de fysiske rammer er 100 procent i orden.

– Vi kan samtidig mærke, at vi har opbakning. Rigtig mange tror og håber på, at de kan lade sig gøre at genoplive Rækker Mølle Bryghus, siger Niels Jørgen Nielsen.

Skal have afsat halvdelen af produktionen
Hvis planen skal lykkes, kræver det længerevarende kontrakter med kunder, der vil aftage mindst 50 procent af bryghusets produktion.

– Det økonomiske fundament for bryghuset skal være rimeligt i orden, før vi starter op igen, siger Niels Jørgen Nielsen.

Maribo Bryghus Lukker

Maribo Bryghus Lukker

14-11-2007 – TV2 Øst oplyser:

Bryggerikæden Royal Unibrew har haft et dårligere salg end forventet. Derfor lukker koncernen det lille lollandske bryghus og fyrer de 40 medarbejdere.

Rygeforbuddet på de danske barer og værtshuse slår igennem på resultatet hos den danske bryggerikæde Royal Unibrew. Salget har ikke levet op til forventningerne i årets tredje kvartal, og derfor må bryggerikoncernen sænke forventningerne til 2007 med 45 millioner kroner.

Cirka 300 medarbejdere i alt skal fyres, heraf 40 på bryggeriet i Maribo, der altså lukker. Også bryggeriet i Lielvarde i Letland lukker i 2008.

Selv om Maribo Bryghus lukker i slutningen af februar, vil mærker som Maribo Pilsner, Blå Nykøbing og Slots fremover blive produceret på koncernens andre danske bryggerier.

– Beslutningen om at lukke Maribo har været meget tung og smertelig ikke mindst med tanke på de direkte berørte medarbejdere og det faktum, at Maribo by som helhed mister en god arbejdsplads og et populært symbol for 100 års ølbrygningstradition på Lolland-Falster. Desværre har beslutningen været helt nødvendig, understreger direktør i Royal Unibrew Poul Møller.

Poul Møller var på Maribo Bryghus tidlig onsdag morgen for at orientere medarbejdere og fællestillidsmand om baggrunden for beslutningen. Royal Unibrew indleder snarest forhandlinger med de faglige og fagretslige organisationer med henblik på afskedigelse af alle bryggeriets medarbejdere, hvilket omfatter 10 funktionærer og 30 timelønnede.

– Som en del af forhandlingerne forventer vi at tilbyde enkelte funktionærer anden beskæftigelse i koncernen, mens adskillige timelønnede vil blive tilbudt arbejde på vores bryggeri i Faxe, i første omgang i højsæsonen 2008, siger Poul Møller.

Vestjysk bryghus konkurs

Vestjysk bryghus konkurs

25-10-2007 – DR Nyheder / Penge oplyser:

2800 hovedsagelig vestjyske aktionærer må virke farvel til deres aktiekapital på 10 millioner kroner i Rækker Mølle Bryghus.
Investeringer med hjertet

Bestyrelsen for bryghuset i Rækker Mølle ved Skjern indgav torsdag eftermiddag konkursbegæring, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Nykredit har placeret 11 millioner kroner i den gamle møllebygning, mens andre kreditorer har omkring syv millioner kroner til gode.

Underskud fra begyndelsen
Magasinet PENGE på DR1 kunne i september fortælle, hvordan bryggeriet stod over for store udfordringer med at skaffe kapital.

Allerede i slutningen af august standsede selskabet betalingerne, da det viste sig, at det første halve års drift havde givet et underskud på 8 millioner kroner.

Bestyrelsen søgte efter en ekstraordinær generalforsamling med nye bestyrelsesmedlemmer at rekonstrurere selskabet, men nu har den kastet håndklædet i ringen.

Vestjysk bryggeri kan beholde navn

Vestjysk bryggeri kan beholde navn

27-06-2007 – TV2 Nyhederne oplyser:

Mikrobryggeriet Mylius-Erichsen Bryghus A/S med hjemsted i Ringkøbing kan fortsat opkalde sig efter bysbarnet, grønlandsfareren og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen.

Vestre Landsret har netop afvist en sag, anlagt af en lokal slægtning til Mylius-Erichsen. Hendes farmor var Ludvig Mylius-Erichsens søster, og hun ønskede ikke, at slægtens navn blev knyttet til noget så kommercielt og profant som et bryggeri.

Men landsretten fastslår, at man kun kan få nedlagt forbud mod uretmæssigt brug af et navn, hvis man selv benytter navnet, og det gør kvinden ikke.

Bryghuset blev startet i foråret 2007 og fik sit navn efter en folkeafstemning i byen.

Rækker Mølle Bryghus gav underskud

Rækker Mølle Bryghus gav underskud

14-05-2007 – DR P4 Midt og Vest oplyser:

Rækker Mølle Bryghus har netop fremlagt sit første årsregnskab.

Bundlinien viser et underskud på 1 million kroner.

Resultatet betegnes som tilfredsstillende – ikke mindst fordi året har været præget af byggeri og etablering af bryggeriet.

I løbet af det første regnskabsår er det blandt andet lykkedes bryghuset at udstede og sælge i alt 4000 aktier, at finde en diplom brygmester, at udvikle tre kvalitetsøl og at tage det nye bryggeri i brug som planlagt.

Hjælpende hånd til mikrobryggerier

Hjælpende hånd til mikrobryggerier

08-05-2007 – TV2 Nyhederne oplyser:

De mikrobryggerier, der skyder op som paddehatte over hele Danmark, skal ha­ve en hjælpende hånd til at få styr på kvaliteten af deres bryg.

Hovedparten af de små bryggerier bryg­ger ufiltreret og upasteuriseret øl, fordi det smager godt og er billigt i investering. Til gengæld kan det være svært at styre processerne, og for man­ge mikrobryggere har det været en stor mundfuld at gå fra hobby til erhverv. Derfor skal de nu have hjælp fra Føde­vareministeriet til at undgå at send­e “surt øl” ud i butikkerne. Ministe­riet har afsat 1,4 mio. til projektet.

For de penge skal der opbygges en kvalitetsordning for mikrobryggerier som en slags hjælp til selvhjælp, hvor bryggerierne hjælper hinanden med at få brygget mere øl af høj kvalitet. Pengene skal blandt andet gå til at opbygge en database med tekniske beskrivelser og et besøgs- og kontrolsystem, der skal hjælpe de små produktioner med at få styr på smag, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og hygiejne.

Skal gå sammen og vejlede hinanden
Med i projektet er 18 små bryggerier blandt Foreningen af Danske Bryghuses i alt 30 medlemmer. Det er meningen, at bryggerier, der ikke konkurrerer indbyrdes, skal gå sammen om at vejlede og rådgive hinanden.

“Det kan være et værtshusbryggeri på Sjælland, der slår sig sammen med et lokalt bryggeri fra Nordjylland og et fra Sønderjylland. De konkurrerer ikke, og derfor vil det være en hjælp for det enkelte byggeri at få øjne udefra til at se på tingene, og det koster ikke andet end tiden,” siger projektleder William Frank, Foreningen af Danske Mikrobryggerier.

Usikkert at købe øl i butikkerne
Mikrobryggerierne har en relativt høj fejlprocent, og de hører fra forbrugerne, at det er med en usikker fornemmelse, de køber øl i butikkerne. Derfor er mange af de små bryggerier meget interesseret i at få en hjælpende hånd til at opbygge egenkontrol med produktionen.

Foreningens database, der opbygges med teknisk rådgivning fra DHI – Institut for Vand og Miljø, bliver offentligt tilgængelig efter krav fra ministeriet, så alle andre bryggerier kan drage fordel af de gode råd.

Mikrobryggeriernes kvalitetsordning skydes i gang i morgen ved et arrangement på Bryggeriet Skands i Brøndby ved København med taler af blandt andre fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) og Anne-Mette Meyer Carlsen, der er forkvinde for Danske Ølentusiaster.

Byttestævne i Skt. Klemens 2007

Byttestævne i Skt. Klemens 2007

28-04-2007 – Af: Finn Hansen

IOLYMPUS DIGITAL CAMERAgen var jeg til byttestævne i skt. Klemens, og ligesom de andre år var vi mange ved dette stævne. Jeg vil tro at der var et godt stykke over 100 denne gang, så man må da sige det er godt besøgt.

Jeg havde selv etiketter med og nogle andre småting, men denne gang havde jeg så ikke mapper med etiketter med, men i poser. Og det er nu godtnok på denne måde hvis man ikke kan have såmeget med, men hvis det skal ses, så er det nok en god ide med en mappe ved siden af.

Selve stævnet gik som den plejede med et ta’ selv bord, auktioner og lotteri, og ind i mellem fik vi da byttet lidt og fik lidt at spise.

Vejret var i år igen fint og dejligt at tage til stævne i, og man havde da mulighed for at kunne gå ud og nyde det uden at skulle gå ret langt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADet eneste jeg synes der manglede var etiketter fra alle de små bryggerier som idag eksistere, åbenbart fordi det er svært at få den pga. det lave oplagstal, for dyrt at fremstille til samlerne eller har vi samlere bare ikke så mange at vi kan bytte med dem. Men vi må håbe at der sker mere på dette område.

Så alt i alt er det igen blevet meget sjovt at samle etiketter i sådan et omfang at der nok går sport i den snart.

Hollywood stopper fynsk øl

Hollywood stopper fynsk øl

26-03-2007 – P4 Fyn oplyser:

Det lille bryggeri – Midtfyns Bryghus i Brobyværk – må nu opgive at producere deres øl med navnet Braveheart.
Navnet på øllen er inspireret af Hollywoodfilmen Braveheart, som har Mel Gibson i hovedrollen.

Ophavsret krænket

Og selv om øllen faldt ganske vist i kundernes smag – men stjernerne fra Hollywood brød sig ikke om øllen fra midtfyn.
Filmselskabet følte at deres ophavsret blev krænket – og nu har det sat en stopper for den populære øl.
– Jeg troede at sagen var ude af verden, men filmselskabet har lige sendt os en regning på 10.000 kroner. Den betaler vi – og så stopper vi, siger ejer af Bryghuset Preben Bladt til Fyns Amts Avis.