Ceres Bryggerierne Lukker
7-01-2008 – TV2 Østjylland oplyser:
Nu er det officielt: Ceres lukker
Royal Unibrew bekræfter, at det århusianske bryggeri Ceres lukker. 130 medarbejdere fyres.
Royal Unibrew bekræfter mandag eftermiddag, at selskabet lukker det århusianske bryggeri Ceres.
Dermed er der sat punktum for 152 års ølproduktion i Århus.
Lukningen skyldes, at resultatet for Royal Unibrew ikke levede op til forventningerne for de første ni måneder af 2007. I alt 130 medarbejdere risikerer at miste jobbet.
De funktioner i Århus, som vedrører salg, marketing, eksport, indkøb, logistik, fadølsservice og -teknik, administration o. lign., forventes ikke at blive berørt, skriver Unibrew i en selskabsmeddelelse.
Poul Møller var på Maribo Bryghus tidlig onsdag morgen for at orientere medarbejdere og fællestillidsmand om baggrunden for beslutningen. Royal Unibrew indleder snarest forhandlinger med de faglige og fagretslige organisationer med henblik på afskedigelse af alle bryggeriets medarbejdere, hvilket omfatter 10 funktionærer og 30 timelønnede.
– Som en del af forhandlingerne forventer vi at tilbyde enkelte funktionærer anden beskæftigelse i koncernen, mens adskillige timelønnede vil blive tilbudt arbejde på vores bryggeri i Faxe, i første omgang i højsæsonen 2008, siger Poul Møller.