Da Aarup duftede af humle
19-01-2009 Fyens Stifttidende oplyser:
AARUP: – Kan du ikke hente fire pægle øl på Bryggergården og – Smut lige hen til SuperBest efter en ramme bajere.
Forskellen er ca 200 meter og 100 år.
Tilbage i 1908 kunne tørstige sjæle i Aarup købe øl i det lokale bryggeri, kaldet Bryggergården, i Fredensgade 1.
I adskillige hundrede år har danskerne slukket tørsten i øl -ja, brygningen kan faktisk spores tilbage til yngre stenalder – 3900 f. Kr. – til 1900 f. Kr., men det ved vi ikke så frygtelig meget om, derimod er det veldokumenteret, at ølbrygning fandt sted på landets bøndergårde og var en husmoderlig pligt langt hen i 1900-tallet.
Bryggere i aarup. P.C. Christensen, 1897.
H.P. Hansen, 1898-1900.
H.C. Hansen, 1901-1902.
I.P. Jensen, 1903-1906.
H.C. Lund, 1906-1914.
I byerne var ølbrygning siden middelalderen en opgave for bryggerlavet.
Hvidtøl og gammeløl
Øllet var som regel en overgæret hvidtøl med så ringe alkoholprocent, at den kunne drikkes af både børn og voksne. Og godt det samme, for vand var så forurenet, at det om noget mest var til udvortes brug.
Bønderne forstod nu også at lave gammeløl, der mageligt nåede en styrke på ni procent, og spædet op med brændevin, kunne det bestemt sætte fut i både karl og pige.
I 1805 mistede bryggerlavet sit monopol, og det betød opkomsten af et væld af bryggerier. Omkring år 1900 var der ca. 1000 bryggerier i Danmark, heraf 81 på Fyn. I den nuværende Assens Kommune har der foruden Bryggeriet Vestfyen i Assens stået bryggerkar i Bred, Tommerup, Gribsvad, Glamsbjerg og i Aarup.
Aarupborgeren Finn Hansen, der samler på øletiketter, skriver på hjemmesiden bryg.2th.dk, at den første bryggeriejer hed P.C. Christensen, og at han virkede fra 1897 til 1898.
Willy og Bodil Christensen flyttede i 1966 til Aarup, han for at blive lærer på Aarupskolen, hun for at undervise i Skydebjerg Forskole.
I 1973 overtog de den store rødstensvilla med det gule baghus på Fredensgade 1 i Aarup.
Øl fra “Farmen”?
Gæstgiver H.P. Hansen opførte bygningerne i 1898, fremgår det af tingbogen. Hvor P.C. Christensen har brygget øl, vides ikke, men “Farmen”, det tidligere landbrug i Vestergade 12, kunne være en mulighed. Den nuværende ejer, Vagn Pedersen, kan dog ikke bekræfte antagelsen, som Willy Christensen har fra den lokalhistorisk interesserede murermester Ib Hansen, kaldet “Ib Murer”, som i 2008 døde 82 år gammel. Mens P.C. Christensens virke fortaber sig i det dunkle, er der ingen tvivl om bryggerivirksomheden i Fredensgade.
Bygkerner som bevis
Bodil og Willy Christensen fik syn for sagn, da de i 1973 ville skifte vinduerne i deres nyerhvervede hus ud.
– Da vi gik i gang med førstealen, dukkede en masse bygkerner frem. De er beviset på, at loftet blev brugt som byglade, fortæller Willy Christensen.
Gæstgiver H.P. Hansen havde i to omgange erhvervet grunden, som er på 1830 kvadratmeter. Først – og det var i 1896 – grundstykket ud mod Fredensgade og to år senere baghaven. Ved samme lejlighed optog han et lån på 8000 kr. Ak ja. Det var dengang.
Det var dog ikke H.P. Hansen, der havde fingre i malten, men derimod brygger David Madsen og brygger Lund, som stod det praktiske.
Rødstenshuset med et grundareal på 135 kvadratmeter fik facade ud til Fredensgade. Vinkelret på huset byggedes en 9 meter bred og 20 meter lang gulstensbygning med mange rum og et stort loft. Det var her samt i kælder og loft i villaen, at brygningen fandt sted frem til 1914, hvor forpagter Friise på Brahesholm købte villaen og indrettede den til privatbolig.
Børnehjælpsdagen
Boghandler Johs. Karl Mortensen måtte i 1937 slippe 12.500 kr. for at blive ejer af Bryggergården. Og det er ham, som sætter “Bryggergården” på facaden over havestuedøren og i øvrigt foretager en større omkalfatring af ejendommen. Laden rører han dog ikke ved. Den får lov til at bestå frem til en sommersøndag først i 1960’erne.
– Det er børnehjælpsdag, og et hornorkester går gennem hovedgaden. Og da det var ud for Bryggergården, som jo ligger i parallelgaden, vælter alle spærrene som dominobrikker og skubber ladens gavl ud. Den lander der, hvor to piger netop har plukket persille, fortæller Willy Christensen, som har historien fra Ib Murer.
Laden på nær otte meter nærmest huset bliver revet ned. Tilbage som levn fra bryggeritiden er nu kun et muret kar i kælderen. Og karret med de to rum på hver en gange to meter består fortsat, som den fynske ølkultur, der efter mange års tilbagegang – først i 1990’erne var der kun tre bryggerier tilbage på Fyn – har fået en opblomstring. Dog ikke i Aarup, hvor det lokale bryg enten skal hentes i Assens eller Indslev.