Fanø Bryghus lukker for hanen
23-12-2008 – P4 Esbjerg oplyser:
Det blot knap tre og et halvt år gamle Fanø Bryghus har indgivet konkurs-begæring, meddeler Ritzaus Bureau.
Det er blot 14 måneder siden bryggeriet kunne melde om en succes-bølge med eksport til både Italien, Spanien og Nordtyskland, og der blev talt om en udvidelse af bryggeriet.
Nu har svigtende omsætning tvunget bryghuset til at lukke.
Trods forhøjelse af aktiekapitalen i slutningen af 2007 lykkedes det ikke at nå en ordentlig balance mellem indtægter og udgifter, oplyser Bryghuset.
Der var budgetteret med en omsætning på 10 millioner kroner, som dog kun blev på seks millioner.