Kategoriarkiv: Fanø

Fanø Bryghus

Fanø Bryghus brygger igen

Fanø Bryghus brygger igen


10-04-2010 P4 Esbjerg oplyser:

Der kommer igen Fanø Bryg ud af hanerne på Fanø Bryghus.

I julen 2008 sendte dårlig omsætning bryghuset i gulvet, men bryggeriet blev købt af en esbjergenser og med hjælp fra Nørrebro Bryghus, bliver der nu igen produceret Fanø Rav, Lynghvede og Vadehav på det lille bryggeri.

Men det er ikke let, at få det til at hænge økonomisk sammen, fortæller den daglige leder af bryghuset, Claus Vinther:

– Der er lang vej til vi kan sige, at det er godt og sundt. Det er hårdt og dyrt at starte op igen. Men planen er, at vi efter sommeren har et pænt plus i regnskabet, siger han.

Fanø Bryghus lukker for hanen

Fanø Bryghus lukker for hanen


23-12-2008 – P4 Esbjerg oplyser:

Det blot knap tre og et halvt år gamle Fanø Bryghus har indgivet konkurs-begæring, meddeler Ritzaus Bureau.

Det er blot 14 måneder siden bryggeriet kunne melde om en succes-bølge med eksport til både Italien, Spanien og Nordtyskland, og der blev talt om en udvidelse af bryggeriet.

Nu har svigtende omsætning tvunget bryghuset til at lukke.

Trods forhøjelse af aktiekapitalen i slutningen af 2007 lykkedes det ikke at nå en ordentlig balance mellem indtægter og udgifter, oplyser Bryghuset.

Der var budgetteret med en omsætning på 10 millioner kroner, som dog kun blev på seks millioner.