Alle indlæg af -

Ceres Royal bliver fynsk

Ceres Royal bliver fynsk

25-02-2003 – DR-Fyn oplyser:

Guldøllen Ceres Royal bliver fynsk. Bryggerigruppen, der består af bryggerierne Ceres, Faxe, Thor og Albani, vil til at brygge deres berømte guldøl i Odense.
Royalen kendes især af grænsehandlende, der hver dag fragter tonsvis af de blå dåser hjem til Danmark. Og varemærket Royal er blevet så kendt, at der nu skal slås mønt på det, mener Bryggerigruppen.

Derfor skal Albani til at brygge en “Royal Albani”. Men også Faxe skal lave en “Royal Faxe” og Ceres fortsætter også brygningen. I Århus skifter øllen dog navn fra “Ceres Royal” til “Royal Ceres”.

Bryggerigruppen at Royalen på denne måde kan sætte sig på en femtedel af markedet for guldøl.

THOR Bryggerierne lukkes

THOR Bryggerierne lukkes

11-02-2003 – TV2 Nyhederne oplyser:

Som et led i en ny rationaliseringsplan ventes det, at Bryggerigruppen lukker Thor Bryggerierne i Randers inden udgangen af tredje kvartal i år. Lukningen forhandles i øjeblikket med medarbejderne og vil således koste 150 mand arbejdet.

Strategien er at undgå overproduktion ved at flytte hele produktionen til koncernens bryggerier i Århus/Fakse og rent økonomisk løber afviklingsomkostningerne op i 20 mio. kr. samt en nedskrivning af faste aktiver på 20 mio. kr.

På den baggrund venter Bryggerigruppen et dårligere årsresultat i 2003 på 210-235 mio. kr. mod tidligere 250-275 mio. kr.

På længere sigt kan Bryggerigruppen dog se frem til årlige besparelser i størrelsesordenen 15 mio. kr., men selskabet understreger dog, at Thor-mærket vil bestå. Bryggerigruppens aktie blev fra morgenen handlet én gang, hvilket resulterede i et svagt fald på 1,9 pct. til kurs 204

Lille lokalbryggeri bag årets ølnyhed

Lille lokalbryggeri bag årets ølnyhed

8-02-2003 – DR-Nyhederne oplyser:

Det lille bryggeri Brøckhouse i Hillerød er tildelt prisen for Årets Ølnyhed 2002 for den engelsk inspirerede øl Brøckhouse India Pale Ale.

Prisen, der blev uddelt efter en afstemning blandt de 5000 medlemmer af foreningen Danske Ølentusiaster, er indført for at opmuntre de danske bryggerier til at brygge nye, spændende øl.

De foregående tre år er prisen gået til Carlsberg og Ceres, men i 2002 blev det de nye mikrobryggerier, der løb med opmærksomheden blandt et rekordstort antal kandidater.

De tre små bryggerier Brøckhouse, Ørbæk og Svaneke fik således seks placeringer blandt de ti første i årets afstemning, hvor Brøckhouse India Pale Ale (IPA) fik 17,4 procent af stemmerne, mens Ørbæk Brown Ale fik 15 procent og Carlsberg Semper Ardens Bock fik 10,1 procent.

Brøckhouse er grundlagt i efteråret 2001 af Allan Poulsen, og produktionen, som er på bare 500 liter pr. bryg, er begyndt på privatadressen, men er fra årsskiftet flyttet til egne lokaler i Hillerød.

Bryggerier fusionerer

Bryggerier fusionerer – Ceres, Faxe & Thor slår sig sammen.

04-03-1998 DR oplyser:

Ceres, Faxe & Thor slår pjalterne sammen. I dag fusionerer Jydske bryg, Fakse bryg, Bryggerigruppen og Rolink, oplyse selskaberne.

Det nyfusionerede selskab kommer til at gå under navnet Bryggerigruppen A/S

I samme omgang vil Carlsberg sælge sin aktiepost i gruppen, salget ventes at finde sted i maj eller juni.

Bryggerigruppen blev stiftet i 1989 for at samle aktiviteterne i Jyske Bryg Holding og Faxe Bryg, de to virksomheder ejede hendholdsvis 55 pct. og 44,5 pct. af det fælles selskab. BG Bank stod for de 0,5 pct. af aktierne.

Vestfyen dømt

Vestfyen dømt

13-02-1998 TV2 oplyser:

Fik bøde for at sælge øl på engansflasker.

Bryggeriet Vestfyen, dels ledelse og en lokal købmand blev fredag ved retten i Assene idømt bøder efter at have brugt engangsflasker til øl istedet for de danske flasker.

Bryggeriet skal betale 3000 kr., mens dels formand og direktør samt en lokal købmand skal af med 1000 kr. hver. Direktøren henviser til, at EU tillader salg af øl i éngangsflasker, hvorfor direktivet også må gælde Danmark.

I maj 1997 leverede bryggeriet 45 kartoner øl i éngangsflasker dagen efter at have fået afslag fra Miljøstyrelsen.

Carlsberg lukker Wiibroe bryggeri

Carlsberg lukker Wiibroe bryggeri

22-01-1998 TV2 oplyser:

Bryggeriet kan ikke sælge øl nok

Wiibroe bryggeri lukker snart erfarer TV2. Bryggeriet er en del af Carlsberg koncernen.

Efter sigende er den hårde konkurence og det fortsatte fald i øl salget årsagen til, at produktionen flyttes til andre dele af Division Danmark under Carlsberg koncernen. Den fremtidlige produktion skal foregå i Valby og Fredericia, og det betyder , at de ca. 110 ud af de 143 medarbejder skal finde andet job.

Carlsberg kvitter sodavandsflasken

Carlsberg kvitter sodavandsflasken

Nov. 1997 Frederiksberg Amts Avis:

Kendte sodavand forsvinder

Den gammelkendte sodavandsflaskes dage er talte hos bryggerigiganten Carlsberg: I 0,25-liter-størrelsen vil Carlsbergs og Tuborgs mineralvande samt Tuborg Squash fremover kun kunne fås i rillede Fanta-flasker, mens kendte mærker som Sunkist, Tuborg Tonic og Tuborg Grape helt udgår.

Sodavands-revolutionen er en følge af Carlsberg A/S’s nye produktions- og salgssammarbejde med The Coca-Cola Company.
– Vi skal ikke have læskedrikke mere. Nogle af de gamle produkter overgår til Coca-Cola og hældes på Fanta-flasker, og andre erstattes af de tilsvarende Schweppes-produkter fra britiske Cadbury. Kun naturlige mineralvands-produkter som Maarum og Kurvand bliver hos os, forklarer underdiriktør Finn Terkelsen, Carlsberg A/S.

Han oplyser, at Carlsberg hidtil har haft “klart mindre end halvdelen” af markedetfor sodavand i0,25-liter-flasker, så umiddelbart er der ingen udsigt til, at tørstige danskere helt må undvære standardflasken.
– Den er ganske populær hos mange andre bryggerier, bekræfter diriktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.
Han oplyser, at omkring 30 procent af al sodavand i Danmark – svarende til 150 millioner liter om året – sælges på de små glasflasker. I 1992, før plasticflaskerne med 0,5 og 1,5 liter blev populære og fik sodavandsforbruget til at stige fra 330 millioner liter til i fjor 488 millioner liter, blev halvdelen solgt på standardflasker.

På Holmegaard Glasværk er direktør Bent Harsmann ikke bekymret over at skulle fremstille færre standardflasker. Virksomheden laver nemlig også de særlige Fanta- og Schweppes-flasker, som der vil blive desto mere brug for. (RB)