Thisted Bryghus går dåsevejen
19-04-2010 P4 Midt & Vest oplyser:
Thisted Bryghus er noget modstræbende begyndt at sælge flere af deres øltyper på dåse.
For to et halvt år siden lancerede de Porse Guld på dåse – og for en måned siden begyndte Thisted Bryghus at sælge pilsner og classic på dåse.
Øllet bliver kørt i tankbiler til bryggeriet Fuglsang i Haderslev, hvor det bliver tappet på dåser, som køres retur til Thisted inden de fordeles til butikker landet over.
De bliver drukket
Og det går godt, fortæller bestyrelsesformand Ole Sørensen:
– Vi har fået en rigtig god modtagelse af vores dåser i butikkerne, og vi er blandt andet kommet ind med vores dåser i Coop Danmark, Irma og Spar, siger bestyrelsesformand Ole Sørensen.
– og hvis ikke vi går med på derher, så tror jeg vi går bag ud af markedet, siger Ole Sørensen.
Den økologiske øl og andre specialøl kommer dog ikke på dåse, siger bestyrelsesformanden.