Øl til blinde
15-02-2011 P4 Fyn oplyser:
Blinde skal også have mulighed for at finde den rigtige øl på butikshylden.
Det vil mikrobryggeriet Midtfyns Bryghus gøre noget ved.
Bryghuset vil fremover forsyne deres øl med blindskrift, så danskere med et synshandicap også ved, hvad der er i flaskerne.
I Dansk Blindesamfund glæder man sig over initiativet.
– Det sætter fokus på, hvor lidt der i virkeligheden skal til for at gøre forskellige fødevarer tilgængelige for personer med et synshandicap, siger Thorkild Olesen, landsformand for Dansk Blindesamfund.