Brygmester fra Holbæk skal nu lave Rørvigøl

Brygmester fra Holbæk skal nu lave Rørvigøl

23-02-2010 P4 Fyn oplyser:

To nordvestsjællandske mikrobryggerier får nu den samme brygmester.

Det er Rørvig Bryghus i Odsherred og Holbæk Bryghus, fortæller netavisen, Odsherred Avis

Det sker efter at Rørvig Bryghus har fået nye ejere. Efter tre år har Michael Mortensen fra Madkunsten i Nykøbing og Henrik Nielsen fra Rørvig Fiskehandel solgt bryggeriet til Jonas Kristjansen og Frederik Vallentin fra restaurant Bryghus no5 i Holbæk.

De to nye ejere har ansat brygmester Elizabeth Gottschalck, som gennem mange år har stået for brygningen på Holbæk Bryghus, til at videreføre de stolte traditioner på Rørvig Bryghus.

De nye ejere ser nogle gode synergier i at have to forskellige bryghuse. De to nye indehavere vil satse på at videreudvikle produkterne fra Rørvig Bryghus, og sikre at Odsherred fortsat har sin egen, lokale og velsmagende mikrobryg, fortæller netavisen.