Faxe Bryggeri (Unibrew)

Unibrew (Faxe Bryggeri)

1901–

Unibrew ejer Albani, Thor, Ceres, Maribo og Faxe brandet samt andre mikrobryggerier som LottrupBeer og schiøtzBryg.

Grundlagt
1901
Grundlægger
Ukendt
Status
Aktiv
Link til bryggeriet
Ja ↗

Bryggeriets historie

Historien om Faxe Bryggeri begynder i Conrad Nielsens bryggers. Året var 1901, og Conrad Nielsen var ølforhandler på Faxe-egnen. Sammen med sin 21-årige kone, Nikoline, startede han egen ølproduktion under beskedne forhold. Målet var at lave den bedst tænkelige øl, og tilsyneladende lykkedes det, for kundekredsen voksede støt og roligt, trods konkurrence fra talrige andre, større bryggerier.

I 1914, samme år som 1. verdenskrig brød ud, døde Conrad Nielsen, og hans kone førte “Faxe Dampbryggeri” videre sammen med parrets tre sønner, Kaj, Carl Wilhelm og Helmer.

Året efter blev brygningen og øltapningen flyttet over i en ny bygning. Bryggeriet havde på det tidspunkt 6 medarbejdere, 4 heste, 2 hunde, 1 trækvogn og 2 større, hestetrukne ladvogne. Officielt var den daglige arbejdstid 10 timer, men reglen var, at alle arbejdede, til Nikoline sagde stop.

Hvidtøl og sodavand havde fra begyndelsen været bryggeriets fundament. I 20’erne kastede familien Nielsen sig over fremstillingen af såvel pilsner som stærkere ølsorter. Og nu rettede de øjnene mod købere på det øvrige Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og – den store udfordring: hovedstadsområdet.

I 1936 foretog man nogle vandboringer, fordi der af forskellige årsager snart ville blive mangel på de nødvendige mængder vand til den stadigt stigende produktion. Bryggeriet borede 60 meter ned, men efter råd fra lederen af Mineralogisk Museum gik man endnu dybere. I 80 meters dybde ramte man korallagene, og frem vældede det fineste og reneste vand i hele Danmark. Det strømmer stadig op ad jorden. Og vil gøre det i mange, mange år endnu.

Efter et halvt århundredes indsats i sin virksomhed døde Nikoline Nielsen i 1951. I dag bærer Danmarks mest frugtrige sodavand hendes navn. Fem år efter stiftedes Faxe Bryggeri A/S med en aktiekapital på 3 mio. kr.

I 1960’erne foretog bryggeriet en række betydelige investeringer. Produktionsapparatet blev fornyet, et stort markedsføringsarbejde øgede markedsandelen markant, og distributionen blev udvidet til at være landsdækkende. Det var i de år, Faxe Fad blev en institution blandt det danske folk.

Blandt Faxe-nyhederne i 70’erne var Faxe Kondi, udviklet i samarbejde med idrætslægen og fodboldstjernen Knud Lundberg, ligesom Faxe var først om at lancere upasteuriseret fadøl på dåser.

I 1989 sluttedes Faxe Bryggeri sammen med Ceres Bryggerierne og Thor Bryggerierne i den virksomhed, der siden 1992 har haft navnet Bryggerigruppen, men hver af bryggerierne fortsætter som hidtil med deres produkter. Faxe bryggeri har lavet mange “special-etiketter” til firmaer og arrangementer i tidens løb og fortsætter….

Ved indgangen til 90’erne tog Faxe’s eksport fart for alvor. Faxe-øl, primært Faxe Premium pilsner, sælges i dag i flere end 60 lande. De væsentligste udenlandske markeder er Tyskland, Sverige, Frankrig, Rusland, Baltikum og Italien. Hver eneste flaske eller dåse fremstilles og aftappes på Faxe Bryggeri, hvorfra det sendes ud i verden. Bryggerigruppen har nået positionen som Nordens største øleksportør.

Den 11 oktober 2000 blev det kendt at Albani blev solgt til Bryggerigruppen, og det betød at der senere kom en omstrukturering af Bryggerigruppen som betød at Bryggeriet Thor i Randers blev lukket i august 2003, men deres produkter fortsætter som hidtid bare på de andre bryggerier, og at der stadig er kontor på adressen.

i 2005 skiftede bryggeriet navn til Unibrew og samlede alle aktiviteterne under det nye navn, mens man beholdt de kendte navne på øllene. I dag er der kun 2 bryggerier under Unibrew hvor der produceres øl, og det er på Albani og Faxe.

Etiketter udgivet - Navn%BeskrivelseDato
Pokal Høstbryg5,6 %Ny ølaugust 2006
Royal Stout7,7 %2006.april 2006
Pokal Påskebryg5,1 %Til Coop. 33 cl.marts 2006
Royal Weiss4,8 %Danmarks nye hvedeøl.marts 2006
Royal Free0,1 %Ny øl.januar 2006
Royal Classic Light2,7 %Ny øl.januar 2006
Pokal Julebryg5,1 %Til Coop.november 2005
Faxe Fad4,6 %Ændret etiket med Pilsner nederst.oktober 2005
Royal Red4,8 %Ny øl.maj 2005
X-Mas5,8 %Etiket ændret på blå & hvid.november 2004
Faxe Jubi 1901-2001Ny ølfebruar 2001
100% Ekstra StrongNy ølnovember 1997
Danske ØlsamlereSæretiketapril 1993
Faxe FreeNy ølfebruar 1993