I 1876 startede A. P. Lorentzen i Nørregade 44 med en lille hjemmeproduktion af hvidtøl. 6 år senere i 1882 manglede han plads, og udvidede ved køb af nabogrunden. I 1889 forpagtede Christian Daugaard bryggeriet, og overtog det efter en tvangsauktion i 1892. I 1895 købte Christian Christiansen bryggeriet og udvidede. Han delte virksomheden i to grene: et ølbryggeri han gav navnet Thordal efter sin hustru, og en mineralvandsfabrik han kaldte Krystal.

Sideløbende med ovennævnte udvikling startede Erik Nielsen i 1891 med at lave sodavand i Nørregade, men pladsen blev for trang, og kort efter flyttede han produktionen til ejendommen på hjørnet af Vestergade og Asylgade. I 1906 flyttede produktionen igen, denne gang til ejendommen på hjørnet af Sallinggade og Grønnegade, og her fortsatte han sin virksomhed til 1913, hvor han overtog Thordal bryggeri og mineralvandsfabrik, Nørregade 44. I 1933 overtog Erling Strange Nielsen Thordal efter sin fader. Sønnen havde tilbragt en del af sin ungdom på forskellige bryggerier i Bayern, og havde derfor forudsætninger for at udvide sortimentet med pilsnerøl. Den første brygning kom i handlen i 1935. To år efter udviklede han sortimentet med en kraftigere øl ved navn “Münchener øl”. Denne øl blev forløberen for den nuværende “Old Gambrinus Beer”. Men på grund af det større maltforbrug, blev denne stærke øltype forbudt ved krigens begyndelse. Efter krigens slutning begyndte man igen af brygge “Münchener øl”, men det måtte kun afsættes til eksport.

I 1954 flyttede tapperiet udenfor byen til den nuværende adresse. Selve bryghuset blev liggende i Nørregade, og man kørte derfor øllet i tankbil til tapperiet udenfor byen. Først 1963 flyttede bryghuset og lagerkældrene med. I begyndelsen af 1950 forsøgte man at udvide eksporten, hvorfor man havde brug for et mere internationalt klingende navn til eksportøllet. Da eksportsælgeren var engelsk gift, lå løsningen lige for. Hustruens pigenavn var Hancock, og dermed havde man også et logo. Herefter blev der eksporteret til Sverige, Norge, England og Tyskland under navnet Hancock, mens man på hjemmemarkedet fortsatte med navnet Thordal. Eksporthandlen blev dog ikke til så meget, og består i dag stort set kun af den tyske grænsehandel.

I 1971 blev bryggeriet omdannet til at aktieselskab, og navnet Thordal blev sløjfet. Herefter var navnet Hancock Bryggerierne A/S. I 1985 overtog Fritz E. Strange Nielsen Hancock. Han er uddannet på bryggerskolen Weihenstepaner – Technische Hochschule für Brauerei, nord for München, og har derfor et indgående kendskab til hvordan man fortsat laver øl og vand af høj kvalitet.

Historik fra Hancock Bryggerierne

I 1876 startede A. P. Lorentzen i Nørregade 44 med en lille hjemmeproduktion af hvidtøl. 6 år senere i 1882 manglede han plads, og udvidede ved køb af nabogrunden. I 1889 forpagtede Christian Daugaard bryggeriet, og overtog det efter en tvangsauktion i 1892. I 1895 købte Christian Christiansen bryggeriet og udvidede. Han delte virksomheden i to grene: et ølbryggeri han gav navnet Thordal efter sin hustru, og en mineralvandsfabrik han kaldte Krystal.

Sideløbende med ovennævnte udvikling startede Erik Nielsen i 1891 med at lave sodavand i Nørregade, men pladsen blev for trang, og kort efter flyttede han produktionen til ejendommen på hjørnet af Vestergade og Asylgade. I 1906 flyttede produktionen igen, denne gang til ejendommen på hjørnet af Sallinggade og Grønnegade, og her fortsatte han sin virksomhed til 1913, hvor han overtog Thordal bryggeri og mineralvandsfabrik, Nørregade 44. I 1933 overtog Erling Strange Nielsen Thordal efter sin fader. Sønnen havde tilbragt en del af sin ungdom på forskellige bryggerier i Bayern, og havde derfor forudsætninger for at udvide sortimentet med pilsnerøl. Den første brygning kom i handlen i 1935. To år efter udviklede han sortimentet med en kraftigere øl ved navn “Münchener øl”. Denne øl blev forløberen for den nuværende “Old Gambrinus Beer”. Men på grund af det større maltforbrug, blev denne stærke øltype forbudt ved krigens begyndelse. Efter krigens slutning begyndte man igen af brygge “Münchener øl”, men det måtte kun afsættes til eksport.

I 1954 flyttede tapperiet udenfor byen til den nuværende adresse. Selve bryghuset blev liggende i Nørregade, og man kørte derfor øllet i tankbil til tapperiet udenfor byen. Først 1963 flyttede bryghuset og lagerkældrene med. I begyndelsen af 1950 forsøgte man at udvide eksporten, hvorfor man havde brug for et mere internationalt klingende navn til eksportøllet. Da eksportsælgeren var engelsk gift, lå løsningen lige for. Hustruens pigenavn var Hancock, og dermed havde man også et logo. Herefter blev der eksporteret til Sverige, Norge, England og Tyskland under navnet Hancock, mens man på hjemmemarkedet fortsatte med navnet Thordal. Eksporthandlen blev dog ikke til så meget, og består i dag stort set kun af den tyske grænsehandel.

I 1971 blev bryggeriet omdannet til at aktieselskab, og navnet Thordal blev sløjfet. Herefter var navnet Hancock Bryggerierne A/S. I 1985 overtog Fritz E. Strange Nielsen Hancock. Han er uddannet på bryggerskolen Weihenstepaner – Technische Hochschule für Brauerei, nord for München, og har derfor et indgående kendskab til hvordan man fortsat laver øl og vand af høj kvalitet.