Forsiden

Velkommen til min verden af etiketter


Slide1
Slide2
Slide3
Slide4
Slide5
Slide6
Slide7
Shadow

Ja så fik du bevæget dig ind i mit samler univers af ting som handler om de danske bryggerier og om mine etiketter. Hold dig endelig ikke tilbage med at undersøge hvad siden har, da det både kan være spændende og måske ligefrem interessant. Øl er der sikker mange der kan lide, men de færreste tænker over hvad der er i øllen, hvor de bliver lavet, findes der aktiviteter fra bryggeriernes side, og kan etiketterne fortælle lidt historie med det er er afbillede på dem? Ja hurtigt kommer der mange spørgsmål, se dig omkring, måske kan de blive besvaret her.

Jeg er samler indenfor bryggerisouvenir fra danske bryggerier, især inde for etiketter og har passeret de 50.000 forskellige eksemplarer af kun danske etiketter, vel og mærke kun brystetiketter. Dertil kommer så hals og bagsideetiketter. Alt dette startede jeg på at samle lige siden 1994.

God fornøjelse og skål, og her en lille oversigt over noget af  indholdet på siden.

Danmarks Bryggerier. Her kan man læse om de nedlagte og nuværende bryggeriers historie eller/og ejere. Der er desuden masser af etiketter at se og andet billedmaterialer såsom bryggerier, kvitteringer, reklamer o.s.v. Stedet her indeholder i øjeblikket over 2000 etiketter og antallet vokser med tiden.

Min Samling. Her kan du se et udpluk over fra hvilke bryggerier og fabrikker jeg har etiketter fra.

Nye øl. Der kommer mange øl på markedet hvert år i Danmark, så på denne side vil jeg så vidt som muligt, prøve at holde siden opdateret med alle de nyheder der kommer. Hvis i opdager at i har en nyhed som ikke står på siden, så kan i sende en mail til mig med oplysninger om øllen og evt. et billede af den.

Samlerforeninger & Links. På denne side kan du finde adresser og links til andre hjemmesider med interessante emner om bryggerierne, og desuden vil du kunne finde adresserne til de danske samlerforeninger.

Danske Mineralvandsfabrikker. Mange bryggerier har eller havde også mineralvand, som de tappede ved siden af ølproduktionen. Og derudover var der mange mineralvands fabrikker rundt i Danmark op igennem 50, 60 og 70’erne. Jeg vil prøve om jeg kan støbe en masse information op om netop disse fabrikker på lige fod med bryggerierne, men det er noget som vil tage megen tid. I øjeblikket kan du her på siden se rigtig mange forskellige mineralvands etiketter.

Byttecentralen. Her kan du se hvilke etiketter jeg søger samt hvilke jeg bytter med. Især nye etiketter fra små bryghuse i Danmark mangler jeg en del, og jeg vil prøve at finde billeder af dem, og på den måde håbe at nogen kan hjælpe mig. Jeg sender gerne en frankeret svarkuvert, hvis du har noget liggende fra de nye bryghuse. Hvis du skulle have nogle specielle ønsker, da send mig en E-mail, og jeg vil se hvad jeg kan gøre.

Hvad er etiketten værd? Danske etiketter er nu nået et niveau hvor vi vil se de handles på samme måde som frimærker. Her vil jeg prøve at finde nogle etiketter som er solgt til en god pris, også til hjælp for andre samlere, hvis man går i tanker om at få vurderet sin samling.

Etikettelister. Du kan her hente en etiketteliste over det bryggeri, som du allerede har etiketter fra, som er lavet ved særlige lejligheder. Listerne opdateres løbende, og hvis du har en etiket, som ikke er på listen, så må du meget gerne scanne etiketten, så jeg kan få beskrevet den i kataloget. Listerne er et afkrydsningsliste til brug når man er ude og se på etiketter. Der har været udgivet etiket lister, hvor etiketterne er afbilledet i, men pt. har jeg ikke begyndt på dette, da det kræver stort arbejde, samt at der allerede er nogle ude fra andre samlere og foreninger.

Jolly Cola. Dette område er sådan set mere et specialområde på hjemmesiden. Colaen har jo været tappet på mange bryggerier i sin tid, som nu i dag kun ejes af et bryggeri. Siden vil vise mange etiketter fra Jolly serien og ikke mindst bagsiden på etiketterne.