Kerteminde Bryghus

Kerteminde Bryghus

2007–2020

Grundlagt
2007
Grundlægger
Ukendt
Status
Lukket
Link til bryggeriet
Nej

Bryggeriets historie

Ca. 5 km vest for Kerteminde i den hyggelige landsby Bregnør bor Charlotte Frandsen og Morten Birkerod på en gård sammen med deres 2 børn Christine og Ulrich.

Charlotte og Morten købte gården i 1984 af dødsboet efter Emilie og Harald Nielsen.

Gennem generationer har der været tradition for ølbrygning på gården. Gårdens øl var velkendt for sin kvalitet; det gode øl blev i folkemunde kaldt “Præstens Skræk”.

Emilie var en meget dygtig bryggerske. Når hun bryggede rygtedes det på egnen og resulterede i, at lokalbefolkningen – også præsten – ofte havde uopsættelige ærinder på gården. Det var ikke altid de kunne finde den lige vej hjem – og præsten måtte jo nødvendigvis følge sin menighed.

Ved overtagelsen af gården fandt Charlotte og Morten Emilie´s gamle øltønder og rester af nogle opskrifter i kælderen under stuehuset. Tønder og opskrifter blev gemt – men aldrig glemt!

Gennem årene voksede interessen for at følge i Emilie´s fodspor og genoptage traditionen for ølbrygning på gården. Tønderne blev fundet frem, men måtte forblive et kært minde om fortiden – de kan ses i bryggeriets smagsrum.

Charlotte og Morten købte nogle nye små tønder på 25 liter og startede ved det gamle komfur i hestestalden. Familie og venner syntes øllet smagte godt – og “Hvis vi kan brygge 25 liter, må vi også kunne brygge 800 liter”.

Charlotte og Morten driver Tornøes Hotel i Kerteminde, og ved at etablere et bryggeri kunne Tornøes Hotel blive det første hotel i Danmark med eget øl fra eget bryggeri.

Hele familien drog i påsken 2006 til England for at se seværdigheder – og brygværker! Inden turen gik tilbage til Danmark, havde de købt et smukt 800 liter tidligere engelsk pub brygværk i North Nottinghamshire. Brygværket kom med meget stor hurlumhej til gården i Bregnør.

Kerteminde Bryghus var en realitet! 

Det første øl blev solgt i uge 9 i 2007. Ambitionen bag Kerteminde Bryghus brygger videre på de gamle traditioner.

Øllet bliver stadig håndbrygget i mindre mængder. Der bliver ikke anvendt tilsætningsstoffer, men til gengæld rigeligt af de bedste råvarer. Øllet bliver ikke filtreret, og processen får den tid det nu tager for et godt bryg. (kilde: Kerteminde Bryghus)

I 2020 lukkede bryghuset og udstyret herfra blev senere solgt videre til Gaardbryg som ligger ved Holstebro.

Etiketter udgivet - Navn%BeskrivelseDato
Købstads-Øl, 600 Års Købstads-JubilæumNy øl.januar 2014
Købstads øl, 600 års købstads jubilæumNy etiket.juli 2013
Forårsbryg.5,5 %Ny øl.april 2009
Vinter Bryg.5,5 %Ny øl.december 2008
Jomfruhøjen.5 %Ny øl.december 2008
Fyns Hoved.5 %Ny øl.december 2008
Overraskelsen.5,5 %Ny øl.august 2008
Johannes Larsens Ale.5 %Ny øl.august 2008
Fritz Sybergs Pilsner.5 %Nyt navn på Kerteminde Pilsner.august 2008
Vikingeøl.7,5 %Ny øl.december 2007
Jahannes Larsens Ale5 %Ny øl.december 2007
Fritz Sybergs Pilsner5 %Ny øl.december 2007
Amanda4,5 %Ny øl.december 2007
Påske5,5 %Ny øl.marts 2007
Jul5,5 %Ny øl.december 2006
Sommer4 %Ny øl på 50 cl. flaske.juni 2006
Præstens Skræk6,5 %50 cl. Ny øl fra nyt bryggerimarts 2006
Pilsner5 %50 cl. Ny øl fra nyt bryggerimarts 2006
Pale Ale5 %50 cl. Ny øl fra nyt bryggerimarts 2006
Classic5 %50 cl. Ny øl fra nyt bryggerimarts 2006
Ale5 %50 cl. Ny øl fra nyt bryggerimarts 2006