19-01-2009 Fyens Stifttidende oplyser:<\/em><\/p>\n AARUP: – Kan du ikke hente fire p\u00e6gle \u00f8l p\u00e5 Bryggerg\u00e5rden og – Smut lige hen til SuperBest efter en ramme bajere.<\/p>\n Forskellen er ca 200 meter og 100 \u00e5r.<\/p>\n Tilbage i 1908 kunne t\u00f8rstige sj\u00e6le i Aarup k\u00f8be \u00f8l i det lokale bryggeri, kaldet Bryggerg\u00e5rden, i Fredensgade 1.<\/p>\n I adskillige hundrede \u00e5r har danskerne slukket t\u00f8rsten i \u00f8l -ja, brygningen kan faktisk spores tilbage til yngre stenalder – 3900 f. Kr. – til 1900 f. Kr., men det ved vi ikke s\u00e5 frygtelig meget om, derimod er det veldokumenteret, at \u00f8lbrygning fandt sted p\u00e5 landets b\u00f8nderg\u00e5rde og var en husmoderlig pligt langt hen i 1900-tallet.<\/p>\n Bryggere i aarup. P.C. Christensen, 1897. I byerne var \u00f8lbrygning siden middelalderen en opgave for bryggerlavet.<\/p>\n Hvidt\u00f8l og gammel\u00f8l<\/p>\n \u00d8llet var som regel en overg\u00e6ret hvidt\u00f8l med s\u00e5 ringe alkoholprocent, at den kunne drikkes af b\u00e5de b\u00f8rn og voksne. Og godt det samme, for vand var s\u00e5 forurenet, at det om noget mest var til udvortes brug.<\/p>\n B\u00f8nderne forstod nu ogs\u00e5 at lave gammel\u00f8l, der mageligt n\u00e5ede en styrke p\u00e5 ni procent, og sp\u00e6det op med br\u00e6ndevin, kunne det bestemt s\u00e6tte fut i b\u00e5de karl og pige.<\/p>\n I 1805 mistede bryggerlavet sit monopol, og det bet\u00f8d opkomsten af et v\u00e6ld af bryggerier. Omkring \u00e5r 1900 var der ca. 1000 bryggerier i Danmark, heraf 81 p\u00e5 Fyn. I den nuv\u00e6rende Assens Kommune har der foruden Bryggeriet Vestfyen i Assens st\u00e5et bryggerkar i Bred, Tommerup, Gribsvad, Glamsbjerg og i Aarup.<\/p>\n Aarupborgeren Finn Hansen, der samler p\u00e5 \u00f8letiketter, skriver p\u00e5 hjemmesiden bryg.2th.dk, at den f\u00f8rste bryggeriejer hed P.C. Christensen, og at han virkede fra 1897 til 1898.<\/p>\n Willy og Bodil Christensen flyttede i 1966 til Aarup, han for at blive l\u00e6rer p\u00e5 Aarupskolen, hun for at undervise i Skydebjerg Forskole.<\/p>\n I 1973 overtog de den store r\u00f8dstensvilla med det gule baghus p\u00e5 Fredensgade 1 i Aarup.<\/p>\n \u00d8l fra “Farmen”?<\/p>\n G\u00e6stgiver H.P. Hansen opf\u00f8rte bygningerne i 1898, fremg\u00e5r det af tingbogen. Hvor P.C. Christensen har brygget \u00f8l, vides ikke, men “Farmen”, det tidligere landbrug i Vestergade 12, kunne v\u00e6re en mulighed. Den nuv\u00e6rende ejer, Vagn Pedersen, kan dog ikke bekr\u00e6fte antagelsen, som Willy Christensen har fra den lokalhistorisk interesserede murermester Ib Hansen, kaldet “Ib Murer”, som i 2008 d\u00f8de 82 \u00e5r gammel. Mens P.C. Christensens virke fortaber sig i det dunkle, er der ingen tvivl om bryggerivirksomheden i Fredensgade.<\/p>\n Bygkerner som bevis<\/p>\n Bodil og Willy Christensen fik syn for sagn, da de i 1973 ville skifte vinduerne i deres nyerhvervede hus ud.<\/p>\n – Da vi gik i gang med f\u00f8rstealen, dukkede en masse bygkerner frem. De er beviset p\u00e5, at loftet blev brugt som byglade, fort\u00e6ller Willy Christensen.<\/p>\n G\u00e6stgiver H.P. Hansen havde i to omgange erhvervet grunden, som er p\u00e5 1830 kvadratmeter. F\u00f8rst – og det var i 1896 – grundstykket ud mod Fredensgade og to \u00e5r senere baghaven. Ved samme lejlighed optog han et l\u00e5n p\u00e5 8000 kr. Ak ja. Det var dengang.<\/p>\n Det var dog ikke H.P. Hansen, der havde fingre i malten, men derimod brygger David Madsen og brygger Lund, som stod det praktiske.<\/p>\n R\u00f8dstenshuset med et grundareal p\u00e5 135 kvadratmeter fik facade ud til Fredensgade. Vinkelret p\u00e5 huset byggedes en 9 meter bred og 20 meter lang gulstensbygning med mange rum og et stort loft. Det var her samt i k\u00e6lder og loft i villaen, at brygningen fandt sted frem til 1914, hvor forpagter Friise p\u00e5 Brahesholm k\u00f8bte villaen og indrettede den til privatbolig.<\/p>\n B\u00f8rnehj\u00e6lpsdagen<\/p>\n Boghandler Johs. Karl Mortensen m\u00e5tte i 1937 slippe 12.500 kr. for at blive ejer af Bryggerg\u00e5rden. Og det er ham, som s\u00e6tter “Bryggerg\u00e5rden” p\u00e5 facaden over havestued\u00f8ren og i \u00f8vrigt foretager en st\u00f8rre omkalfatring af ejendommen. Laden r\u00f8rer han dog ikke ved. Den f\u00e5r lov til at best\u00e5 frem til en sommers\u00f8ndag f\u00f8rst i 1960’erne.<\/p>\n – Det er b\u00f8rnehj\u00e6lpsdag, og et hornorkester g\u00e5r gennem hovedgaden. Og da det var ud for Bryggerg\u00e5rden, som jo ligger i parallelgaden, v\u00e6lter alle sp\u00e6rrene som dominobrikker og skubber ladens gavl ud. Den lander der, hvor to piger netop har plukket persille, fort\u00e6ller Willy Christensen, som har historien fra Ib Murer.<\/p>\n Laden p\u00e5 n\u00e6r otte meter n\u00e6rmest huset bliver revet ned. Tilbage som levn fra bryggeritiden er nu kun et muret kar i k\u00e6lderen. Og karret med de to rum p\u00e5 hver en gange to meter best\u00e5r fortsat, som den fynske \u00f8lkultur, der efter mange \u00e5rs tilbagegang – f\u00f8rst i 1990’erne var der kun tre bryggerier tilbage p\u00e5 Fyn – har f\u00e5et en opblomstring. Dog ikke i Aarup, hvor det lokale bryg enten skal hentes i Assens eller Indslev.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da Aarup duftede af humle 19-01-2009 Fyens Stifttidende oplyser: AARUP: – Kan du ikke hente fire p\u00e6gle \u00f8l p\u00e5 Bryggerg\u00e5rden og – Smut lige hen til SuperBest efter en ramme bajere. Forskellen er ca 200 meter og 100 \u00e5r. Tilbage i 1908 kunne t\u00f8rstige sj\u00e6le i Aarup k\u00f8be \u00f8l i det lokale bryggeri, kaldet Bryggerg\u00e5rden, … L\u00e6s videre Da Aarup duftede af humle<\/span>
\nH.P. Hansen, 1898-1900.
\nH.C. Hansen, 1901-1902.
\nI.P. Jensen, 1903-1906.
\nH.C. Lund, 1906-1914.<\/p>\n